Piotr om sig selv: I dag er jeg en af branchens bedste

- I starten begik jeg fejl, men i dag har jeg en enorm viden, siger Piotr Wozniacki og hylder Caroline for hendes loyalitet og arbejdsdisciplin

I dag føler Piotr Wozniacki sig som en fuldbefaren tennistræner. Foto: All Over Press
I dag føler Piotr Wozniacki sig som en fuldbefaren tennistræner. Foto: All Over Press

- Som træner har jeg lært meget og er blevet mere moden. I starten begik jeg fejl, og i dag kan jeg klart se, hvad jeg kunne have gjort bedre.

- Jeg har ikke selv spillet professionel tennis. Jeg var fodboldspiller. Men i dag vil jeg lidt ubeskedent påstå, at jeg er en af de bedste trænere i branchen. Jeg har en enorm viden i dag.

Det siger Piotr Wozniacki i et interview med polske One Sport, hvor han - som han tidligere har gjort det i Ekstra Bladet - også ser tilbage på den tid, hvor han og Caroline forsøgte at finde fodfæste i en helt ny verden.

Og hvor hun loyalt lod ham føre an og begå sine fejl.

- Tennis er i mine øjne en af de mest komplicerede sportsgrene, der findes i moderne sport. Det er et puslespil af mange forskellige, små brikker.

- I starten byggede vores aktiviteter på en masse gode hensigter, men ikke altid på lige så meget fornuft. Men Caroline havde så meget beslutsomhed, disciplin og ild i sig, at hun gik igennem den svære periode med tørre fødder.

- Hun gjorde ikke oprør og stillede spørgsmålstegn ved mine beslutninger. Hun stolede på mig. Hun prøvede at gøre det, jeg bad hende om, selv om det nogle gange var unødvendigt opad bakke. Takket være den attitude, er hun, hvor hun er i dag.

Caroline deler sin store triumf i Melbourne med sin far. Som hun har delt alt andet fra dengang, de skulle finde fælles fodfæste på WTA-turen. Foto: AP
Caroline deler sin store triumf i Melbourne med sin far. Som hun har delt alt andet fra dengang, de skulle finde fælles fodfæste på WTA-turen. Foto: AP

I dag er hun som bekendt vinder af en grand slam, nemlig Australian Open.

- Vi har længe ventet på denne triumf. Måske kommer de næste lidt hurtigere. Vi får se. Jeg vil altid huske ordene fra min nabo Wojciech Fibak (tidligere polsk topspiller, red.), da han første gang talte med og om Caroline.

- Han var ærlig omkring, hvordan han så hendes styrker. Han så ikke samme gode hænder som hos Radwanska men et talent for at arbejde hårdt.

- Hvis vi hvert år kunne gøre hende stærkere og fysisk lægge et par procenter ovenpå, ville vi nå toppen.

- Vi er aldrig gået til ekstremer. Vi er ikke gået over åen efter vand. Vi har troet på det, vi gjorde. Og de gode råd fra den gamle pioneer har samme værdi i dag, siger Piotr Wozniacki, der har godkendt Ekstra Bladets oversættelse af dette interview.

Caroline opholder sig for tiden i New York med sin forlovede David Lee og passer tilsyneladende sin fysiske træning

Hendes næste opgave er Indian Wells, som starter den 7. marts.

Se også: Piotr: Caroline er som Serena og Federer

Se også: Stjernefrø i forkamp: Caroline-galla i Parken har vokseværk

Se også: Serena Williams var tæt på at dø

 Wozniacki fejrer Australian Open-sejren og viser trofæet frem (Video: SNTV)

97 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere