Piotr tilfreds: Mentalt vigtig sejr

- Hun skal acceptere sin situation og sin form og spille sit bedst mulige ud fra den. Derfor var det også mentalt en vigtig sejr i dag, siger Piotr Wozniacki  om Caroline

Piotr Wozniacki gør, hvad han kan, for at opmuntre Caroline, og det var en vigtig sejr mod Putintseva. Foto: Roger Parker
Piotr Wozniacki gør, hvad han kan, for at opmuntre Caroline, og det var en vigtig sejr mod Putintseva. Foto: Roger Parker

Hvor står Caroline Wozniacki?

Det spørgsmål er blevet stillet før lidt for mange kampe og turneringer i en sygdoms- og skadesplaget sæson, og det blev støvet af igen før danskerens kamp ved Rogers Cup i Toronto mod altid uforudsigelige Yulia Putintseva fra Kazakhstan.

Svaret faldt heldigvis ret positivt ud.

For vel var der forventelige spor af rust og manglende kamptræning hos danskeren, men efterhånden fik hun gnedet meget af den af, fandt sin rytme og spillede sig til en ret sikker sejr på 6-4, 6-2.

Wozniacki, der ikke har været i kamp siden nederlaget i Wimbledons tredje runde for en god måned siden, og som i dag er verdens nummer 18, har ikke ret mange point at forsvare i den nordamerikanske hardcourt-sæson, som sidste år blev ødelagt af hendes nyopdagede, kroniske gigtsygdom.

- Putintseva er en meget speciel spiller, så det var vigtigt, at Caroline hele tiden var koncentreret og positiv, siger Piotr Wozniacki fra Toronto.

Om hendes generelle situation siger han:

- Hendes helbred er generelt okay, og vi har også trænet godt i en periode. Det er vigtigt, at Caroline tænker positivt om sig selv og sit spil. Så kan hun også lave gode resultater.

- Hun skal acceptere sin situation og sin form og spille sit bedst mulige ud fra den. Derfor var det også mentalt en vigtig sejr i dag.

Onsdag møder hun vinderen af tirsdagens opgør mellem de to kvalifikationsspillere, australske Ajla Tomljanovic og det polske stortalent, Iga Swiatek. Et opgør, som Caroline og Piotr altså kan kigge på i ro og mag som forberedelse til anden runde i turneringen, som har deltagelse af det meste af verdenseliten.

Siden følger Cincinnati, før US Open serves i gang sidst i august.

Se også: Wozniacki tilbage på toppen - knuste modstander

Se også: Se billederne - Wozniacki til jetset-bryllup

Se også: Mette gigt-råder Wozniacki: - Dyrk så meget sex, du overhovedet kan overkomme!

 

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere