Piotr vil have Løchte som hittingpartner

– Det er den eneste mand, vi vil overveje til jobbet, siger cheftræner Wozniacki, som også håber, at den tidligere Wimbledonvinder kan lokkes med til OL i Rio

Der er en god kemi mellem Løchte og Caroline, og derfor er han i følge Piotr Wozniacki eneste mulighed som mandling hittingpartner (Polfoto)
Der er en god kemi mellem Løchte og Caroline, og derfor er han i følge Piotr Wozniacki eneste mulighed som mandling hittingpartner (Polfoto)

Piotr Wozniacki var temmelig klar i mælet under US Open: Det var slut med mandlige hittingpartnere til Caroline. De er for dovne, giver for mange problemer og er spild af penge, lød afskedssalutten til hans eget køn.

Se også: Piotr om mandlige hittingpartnere: Dovne og spild af penge

En dør står dog på klem. For en enkelt slagfærdig herrespiller kan stadig få foden indenfor hos Team Wozniacki, hvis han selv ønsker det.

- Den eneste, vi ville overveje, er Frederik Løchte Nielsen, siger Piotr Wozniacki og begrunder:

- Som tennisspiller er han utrolig god. Personligt har han og Caroline en god kontakt, og så kan jeg også godt lide ham. Skal det blive til endnu en mandlig hittingpartner, så er det ham.

Her hygger Caroline og Frederik under OL i London, og den scene vil Piotr Wozniacki gerne genoplive (Polfoto)
Her hygger Caroline og Frederik under OL i London, og den scene vil Piotr Wozniacki gerne genoplive (Polfoto)
 

- Hvis Frederik selv synes, det er en god ide, så tror jeg, der vil være en god organisation omkring hende, mener hendes far og træner, der aktuelt er på jagt efter en fast tilknyttet fysioterapeut.

Se også: Efter hård kritik: Kølig WTA-boss afviser Wozniacki

Caroline og Løchte har blandt andet spillet Hopman Cup sammen, ligesom han hjalp til som hendes hittingpartner under OL i London i 2012.

Og Piotr Wozniacki håber på en gentagelse i Rio næste år.

- Vi vil tale med Dansk Tennis-Forbund om, hvorvidt han kan rejse med til OL i Rio som hjælpetræner og hittingpartner, siger han og tilføjer, at han som cheftræner selv har tænkt sig at være en del af teamet.

- Jeg tror, jeg tager med til Rio, for det er en alt for stor ting til at sende Caroline til alene. Så holdet kunne blive mig, Frederik, Kenneth Carlsen (landstræner, red.) og en fysioterapeut.

Se også: Caroline: Nu vil jeg have min egen fysioterapeut

Frederik Løchte Nielsen kunne potentielt også spille mixeddouble med Caroline for Danmark.

- Men det er nok lidt urealistisk, for det kræver wildcard i single, siger Piotr Wozniacki om den tidligere Wimbledonmester, der i dag er nummer 283 i single.

Frederik Løchte Nielsen, der i denne uge er en del af det danske Davis Cup-hold ønsker ikke at kommentere scenariet, før han har fået en konkret henvendelse.

Se også: Bekræftet: Nadal kommer til Danmark

28 kommentarer
Vis kommentarer