Pludselig så han det i hende igen

Piotr Wozniacki har savnet at se sin datter i en boble af koncentration – fredag middag får hun brug for den på Bane 2, som hun synes meget lidt om

Caroline Wozniacki får brug for endnu en dybt koncentreret indsats, når hun fredag er tilbage på sin hadebane. Foto: Roger Parker
Caroline Wozniacki får brug for endnu en dybt koncentreret indsats, når hun fredag er tilbage på sin hadebane. Foto: Roger Parker

LONDON (Ekstra Bladet): Carolines andenrunde-sejr over Veronika Kudermetova fodrede i den grad optimismen hos Piotr Wozniacki, der i en mildt sagt ustabil sæson har savnet at se sin datter tilbage i en boble af koncentration.

- De ting, som jeg forventer fra hende, kom i går. Jeg har ventet på, at hun igen skulle ramme det koncentrationsniveau. Det var meget positivt. Når hun er der, så er hun meget svær at slå, siger han før fredagens kamp mod kinesiske Shuai Zhang.

- Jeg så det hos hende i de første runder i Australien, og i Charleston (hvor hun nåede finalen i april) var hun også glad og spillede godt efter en god træningsperiode.

- Så opstod den skade, der ødelagde grussæsonen, sukker han.

Lige som Caroline nægter han at kigge for langt frem i lodtrækningen, for den fejl har de for længst lært at udelade.

- Vi har været her så mange gange. Caroline har spillet fantastisk i Eastbourne, og så har vi aldrig nået kvartfinalen. Vi har før hørt om motorvej, men vi skal ikke tænke frem. Det ER en kamp ad gangen her på græsset, for ellers mister du fokus, og det må ikke ske.

Caroline får al mulig grund til at finde fuld koncentration frem, for hendes kamp mod Zhang er placeret som fredagens første på Bane 2, hvor hun forleden var meget utilfreds med det langsomme græs i sin kamp i første runde.

Den serves i gang klokken 12 dansk tid.

Caroline Wozniacki havde store problemer med at finde sig til rette i mandagens opgør mod Sara Sorribes Tormo på langsomme Bane 2. Foto: Daniel Leal-Olivas/AFP/Ritzau Scanpix
Caroline Wozniacki havde store problemer med at finde sig til rette i mandagens opgør mod Sara Sorribes Tormo på langsomme Bane 2. Foto: Daniel Leal-Olivas/AFP/Ritzau Scanpix

- Men Caroline skal være klar på alt – også på krig. Hun skal vise, at hun er klar til det også, siger Piotr Wozniacki.

- Hun skal komme til kampen på den samme måde som onsdag, med selvtillid. Hun skal ikke tænke på, hvilken modstander hun har.

- På græs skal du bare være klar hele tiden og sørge for, at serv og retur fungerer. De første slag i duellerne. Hun skal ikke tænke på forhånd, baghånd, slice. Hun ved jo godt, hvornår hun skal lave det ene eller andet inde i duellerne.

Han er ikke overrasket over, at Zhang står i tredje runde.

- For på græs er det hele bare anderledes. Her er det lidt af et lotteri. Bliver du sur på dig selv, så kan løbet være kørt.

Se også: Veltilfreds Caroline: Rar revanche

Se også: Stolt Piotr: - Nu bliver Caroline svær at slå

Se også: Carolines husspektakel: - Så ulækkert, at vi måtte flytte

Se også: Bekymret kronprins: - Caroline er udfordret på sit helbred

 

22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere