Presset Wozniacki nedkæmper schweizer i Båstad

En hårdt kæmpende Caroline Wozniacki er videre til kvartfinalen i WTA-turneringen i svenske Båstad.

Caroline Wozniacki slog verdens nummer 106, Viktorija Golubic, i Båstad Foto: AP
Caroline Wozniacki slog verdens nummer 106, Viktorija Golubic, i Båstad Foto: AP
Følg Tennis

Caroline Wozniacki er videre til kvartfinalen i WTA-turneringen i svenske Båstad efter sejr på 6-2, 2-6, 6-4 over schweizeren Viktorija Golubic.

Topseedede Wozniacki vandt første sæt uden de store problemer. Golubic fulgte med indtil 2-2, hvorefter danskeren brød schweizeren to gange og snuppede fire partier i træk.

I andet sæt var rollerne vendt på hovedet, og pludselig var det Wozniacki, der haltede efter på det røde grus i Båstad.

Golubic kom efter to servegennembrud foran med 5-1, og trods en reducering af Wozniacki fik schweizeren tvunget kampen ud i et tredje og afgørende sæt.

Her bølgede det frem og tilbage i modsætning til de to første sæt, der havde haft en spiller i klar dominans.

Golubic begyndte bedst i tredje sæt og kom foran 2-0, men Wozniacki svarede flot igen og bragte sig foran 4-2.

Det lykkedes dog i første omgang ikke Wozniacki at gøre arbejdet færdigt, og Golubic udlignede i stedet til 4-4.

Det var til tider grustennis på højt plan, der blev vist foran de mange især svenske og danske fans.

Wozniacki var ofte den styrende og mest initiativrige spiller. Og ind imellem blev der slået nogle flotte vinderslag fra danskeren, der er nummer seks i verden.

Danskeren dirigerede Golubic fra side til side, men med defensive, slicede slag fik schweizeren holdt liv i duellerne meget længe.

Wozniacki viste dog mest kølighed i slutfasen vandt de to sidste partier og dermed kampen.

Rystet Wozniacki tilbage: Vinder trods hav af dumme fejl
Selvsikker Wozniacki: Jeg kan slå de bedste
Tennisstjerne chokerer igen: Jeg elsker ikke tennis

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.