Problem plager Wozniacki: Nu prøver hun ny løsning

Caroline Wozniacki har tidligere  oplevet vejrtrækningsproblemer til Italian Open, som skyldes det høje pollental. Derfor prøver hun nu ny medicin  

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Verdens nummer to, Caroline Wozniacki, har oplevet vejrtrækningsproblemer, når hun har spillet i Rom til Italian Open.

Det skyldes det høje pollental, der er i området ved tennisbanerne.

Forholdene omkring banerne ved Italian Open har plaget Danmarks tennisdarling så meget, at hun flere gange helt har droppet at spille tennistuneringen. Det er første gang siden 2015, at Caroline skal spille på banerne igen. Det skriver Ubitennis.

Tilbage i 2011 nåede Caroline Wozniacki dog til semifinalen i Italian Open, men siden da er det ikke gået nær så godt i Italian Open.

I 2017 afslørede hun, at forholdene på banen har hæmmet hendes vejrtrækning de tidligere gange, hun har spillet der.

- Jeg kan bogstaveligt talt ikke trække vejret, men det er virkelig mærkeligt. Det er nemlig kun på banerne, hvilket er endnu mere underligt, sagde hun til Ubitennis og tilføjede.

- Hver gang jeg er på banerne, bliver jeg generet af pollen. Jeg tror, at det skyldes de store træer ved banerne. Når jeg går rundt i byens centrum, har jeg det helt fint, fortalte Caroline Wozniacki.

Kommer forberedt
Wozniacki har nu forsøgt sig med en ny slags medicin og håber nu, at pollen ikke vil hæmme hende endnu en gang i Rom.

Det er dog svært at vide, da det også afhænger af vejret i Italien, som har været ustabilt den seneste tid.

Caroline har dog forberedt sig på det potentielle problem, der igen i år kan forekomme. Hun begyndte derfor at tage sin medicin allerede i sidste uge, da det tilsyneladende skulle hjælpe med at forebygge vejrtrækningsproblemer og feber, ifølge hendes læge.

- Jeg har forsøgt noget forskelligt medicin denne gang. Straks da jeg ankom hertil, begyndte jeg at nyse og få det dårligt, så lægerne gav mig forskelligt medicin, og det har hjulpet, lyder det fra Wozniacki.

Italian Open 2018 er en meget vigtig tunering for tennisdarlingen, Caroline, der nu har mulighed for at genvinde pladsen som verdens nummer et på ranglisten.

Lige nu er det rumæneren Simona Halep, der ligger nummer et i verden. Men når både Halep og Wozniacki til finalen i Italian Open, vil vinderen af kampen få titlen som verdens nummer et blot en uge før French Open i Paris. 

Tennis - 17. maj. 2018 - kl. 08:07 Det værste jeg har set: Verdensstjerne smadrer dommerstol

Se også: Jagter førsteplads: Skarp Wozniacki bankede belgier
Dette billede vakte begejstring blandt danske tennisfans. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix Sport og Spil Tennis-baben Malou: Her er historien om bryst-billedet

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere