Provo-stjerne amok igen: - Korrupt!

Den hidsige tennis-stjerne, Nick Kyrgios, kalder ATP-organisationen korrupt oven på sin store bøde

Nick Kyrgios er en talentfuld spiller, men er mere kendt for sine voldsomme udbrud. Foto: Tony O'Brien/Ritzau Scanpix
Nick Kyrgios er en talentfuld spiller, men er mere kendt for sine voldsomme udbrud. Foto: Tony O'Brien/Ritzau Scanpix

Nick Kyrgios er efterhånden kendt som sportens ultimative bad boy.

Han besidder et stort talent, men også et kæmpemæssigt temperament.

750.000 kroner. Det er den rekordstore bøde, australske Nick Kyrgios skal betale oven på sine udbrud mod en dommer.

Og det har australieren naturligvis en markant holdning til. Det beretter The Guardian.

- ATP-organisationen er alligevel korrupt, så det hidser jeg mig ikke op over, sagde Kyrgios i kølvandet på sin sejr i første runde af US Open.

Kyrgios' udbrud kom under en kamp i Cincinnati Masters tidligere på måneden, hvor han mildest talt ikke var tilfreds med dommer Fergus Murphy.

Den store bøde svarer til 10% af australierens indtjeninger i år, hvor han blandt andet har to titler bag sig.

Se også: Forbudt triumf: Piotr Wozniacki erkender snyd

Den 24-årige australier var heller ikke her bleg for at give sin mening til kende.

- Han er den værste dommer i spillet. Hver gang han dømmer mine kampe, gør han noget helt hen i vejret, råbte Kyrgios under kampen.

Nick Kyrgios er efterhånden berømt og berygtet for sine udbrud. Foto: Geoff Burke/Ritzau Scanpix
Nick Kyrgios er efterhånden berømt og berygtet for sine udbrud. Foto: Geoff Burke/Ritzau Scanpix

Kyrgios havde svært ved at forstå, hvorfor snakken skulle falde på en kamp, der foregik for uger siden, og ikke den, han lige havde vundet ved US Open.

Australieren skal nok være glad for, at han overhoved fik lov til at deltage i Grand Slam-turneringen.

Fra ATP's side overvejede man nemlig at give Kyrgios karantæne for sin opførsel i Cincinatti.

For den fik heller ikke for lidt dengang.

Udover det verbale udbrud blev tennis-stjernen også tilkendt fire straffe for usportslig opførsel.

Desuden blev han også straffet for at forlade banen under kampen, for at misbruge boldene og for såkaldte hørbare uanstændigheder.

Her menes brug af grimt sprog, så det kan høres.

Selvom ATP overvejer at udstede karantæne til Kyrgios, er det op til arrangørerne af US Open at tage stilling til, om den skal håndhæves i indeværende turnering.

Kyrgios har efterhånden en lang række optrin bag sig.

Et af de første var under Wimbledon i 2015, hvor mikrofonerne opfangede, at australieren sagde 'beskidt udskud'.

Australieren har også flere gange forsøgt at trække sig fra kampe, så han ikke behøvede at tabe dem. Der skal dog være noget galt, før man kan komme til det.

Og så kan man finde talrige af eksempler på smadrede ketchere fra hans hænder.

Du kan se en snas af Kyrgios seneste optrin i videoen herunder.

Se også: Sejrsglad Caroline: Fed måde at vinde på

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere