Rædsomme Caroline-trusler i fokus: Måtte forklare sig på pressemøde

Monica Puig blev efter ny sejr i Miami Open konfronteret med spørgsmål om lørdagens drama mod Caroline Wozniacki, hvor danskeren oplevede trusler fra tilskuerne

Se højdepunkterne fra den meget omtalte kamp mellem Caroline Wozniacki og Monica Puig. TV: AP/SNTV

Det blev på alle måder et trist exit for Caroline Wozniacki, da den danske tennisstjerne lørdag måtte forlade Miami Open efter nederlag til Monica Puig.

Tabet i sig selv var en kedelig oplevelse, men endnu mere sørgeligt var det, at Australian Open-vinderen ifølge eget udsagn måtte lægge øre til trusler om død over hendes familie fra tribunerne under affæren.

- Én ting er, at man enten har publikum med eller imod sig, men det er noget andet, hvis de opfører sig usportsligt og ønsker, at ens forældre skal dø. Det er ikke så fedt, sagde Wozniacki efter kampen til TV2.

Hun flankerede den udtalelse med et opsigtsvækkende indslag på Twitter, hvor Wozniacki uddybede tankerne omkring det verbale angreb, visse tilskuere havde udsat hende for.

Men hos turnerings-ledelsen kunne man ikke genkende den opfattelse af forløbet.

- Under kampen var personale fra turneringen og WTA til stede på arenaen. De oplevede ikke og blev heller ikke underrettet om nogen specifikke trusler mod spillerne eller deres familier, forklarede Miami Opens direktør, James Blake, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

Sagen er dog ikke parkeret af den grund. Efter Puig søndag havde spillet sig videre til 1/8-finalen efter sejr over græske Maria Sakari, blev hun spurgt ind til Caroline-dramaet.

Men den puertoricanske spiller havde dog heller ikke bidt mærke i noget specielt.

- Ærlig talt. Jeg hørte ingenting. Tilskuerne var meget emotionelle og meget spændte den anden aften. Men jeg kan ikke sige, hvad de har råbt. Jeg hørte ikke noget, siger Puig ifølge tennisnow.com.

I sin besked på Twitter understregede Wozniacki, at hendes frustration og foragt ikke havde noget med selve nederlaget at gøre, hvorfor hun også ønskede Puig det bedste for resten af turneringen. Men der var omvendt en klar besked til arrangørerne.

- Sikkerhedsfolk og personale gjorde ingenting for at forhindre det og accepterede, at det fandt sted, lød det fra Wozniacki.

Hun har nu forladt turneringen, men Miami Open fortsætter ugen ud, og der spilles finaler søndag 1. april.

Se Wozniackis tweet her:

Caroline Wozniacki var ikke tilfreds med tilskuerne under nattens kamp i Miami. Foto: AP Tennis - 24. mar. 2018 - kl. 22:11 Miami-direktør afviser Wozniackis klage: Vi hørte ikke noget

Efter at have uddelt et 'æg' i første sæt, tabte Wozniacki de følgende to sæt med 6-4. Foto: AP / Wilfredo Lee. Tennis - 24. mar. 2018 - kl. 19:02 Wozniacki raser på Twitter efter tilskuer-vanvid

Se også: Pas på ryggen, Caroline: Teenagetøser tæver tennis-tanter

72 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere