Rafael Nadal avancerer uden besvær i Australian Open

Rafael Nadal er nu klar til ottendedelsfinalen, hvor Diego Schwartzman fra Argentina venter

Rafael Nadal tog en sejr på 6-1, 6-3, 6-1 over Damir Dzumhur. Foto: Ritzau Scanpix
Rafael Nadal tog en sejr på 6-1, 6-3, 6-1 over Damir Dzumhur. Foto: Ritzau Scanpix

Verdensetteren i herretennis, Rafael Nadal, gjorde kort proces mod bosniske Damir Dzumhur i tredje runde af Australian Open.

Han tog en sejr på 6-1, 6-3, 6-1, og dermed er topseedede Nadal videre til ottendedelsfinalen, hvor han møder 24.-seedede Diego Schwartzman fra Argentina.

Spanieren, der både vandt French Open og US Open i 2017, afgav kun fem partier i hele kampen, så der var ikke meget sved på panden hos tennisstjernen fra Mallorca, der jagter sin 17. grand slam-titel.

Men spanieren tog ikke noget for givet på trods af den overkommelige sejr.

- Jeg var meget fokuseret, og jeg er glad for igen at skulle spille søndag, siger han.

Også bulgarske Grigor Dimitrov er videre i turneringen. Det blev en realitet, da han vandt 6-3, 4-6, 6-4, 6-4 over den 20-årige russer Andrej Rublev.

Dimitrov møder vinderen af opgøret mellem australske Nick Kyrgios og franske Jo-Wilfried Tsonga.

Hun står i vejen for Carolines Grand Slam-drøm

Svitolina udraderer 15-årig komet og er videre i Australien

Hollywood-stjerne imponeret over Wozniacki

Tæt på megatalentet Clara Tauson