Ramaskrig: Det ville man aldrig bede en mand om!

Tennisstjernen Eugenie Bouchard blev bedt om at lave en piruette på banen efter sin sejr i 1. runde af Australian Open

Hvad? En piruette? (Foto: AP)
Hvad? En piruette? (Foto: AP)

Kan man bede en tennisspiller om at lave en piruette, når man interviewer vedkommende efter en sejr i Australian Open?

Måske, hvis det er Novak Djokovic. Det kunne der sikkert komme noget god fis og ballade ud af.

Når man beder den canadiske himmelstormer Eugenie Bouchard om det, efter at hun har slået hollandske Kiki Bertens med 6-0 og 6-3, så beder man også om ballade.

Eugenie Bouchard er en populær pige. Onsdag fik hun eksempelvis et meget usædvanligt tilbud, da en kvindelig tilskuer på et skilt bed den 20-årige tennisspiller om at gifte sig med sin kæreste. Så er man populær! (Foto: AP)
Eugenie Bouchard er en populær pige. Onsdag fik hun eksempelvis et meget usædvanligt tilbud, da en kvindelig tilskuer på et skilt bed den 20-årige tennisspiller om at gifte sig med sin kæreste. Så er man populær! (Foto: AP)

Men det var, hvad der skete onsdag, da den 20-årige canadier havde vundet sin kamp i 2. runde ved Australian Open.

Intervieweren Ian Cohen bad simpelthen Bouchard om at dreje rundt ('Can you give us a twirl?'), så publikum rigtig kunne se og nyde hendes nye tennistøj.

- Dreje rundt? spurgte tennisstjernen forbløffet.

Eugenie Bouchard har haft sit helt store gennembrud i 2014, hvor hun er gået fra en 32. plads til en 7. plads på verdensranglisten. (Foto: AP/Mark Baker) Tennis - 26. dec. 2014 - kl. 10:30 Tennis-babe afslører: Sådan er min drømmefyr

- Dreje rundt, en piruette, kom nu! sagde intervieweren, hvorefter Bouchard først gjorde, som der blev sagt, før hun lettere vantro begyndte at grine og skjulte ansigtet i hænderne.

- Det var meget overraskende, sagde Bouchard på pressemødet bagefter.

- Jeg ved ikke, en gammel fyr spørger en, om man vil dreje rundt. Det var sjovt, sagde Bouchard.

Tennisspillerens overbærende attitude præger ikke mange af dem, der har kommenteret situationen på Twitter. Her spænder reaktionerne fra den nærliggende: 'Det ville man aldrig bede en mand om' til 'det er så pinligt for Australien'.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere