Rasende over Nadal: I er korrupte!

Denis Shapovalov brokkede sig højlydt over en langsom Nadal, lige indtil den spanske legende fik nok

Rolig nu, synes spanieren at sige til sin modstander. Foto: Michael Errey/AFP/Ritzau Scanpix
Rolig nu, synes spanieren at sige til sin modstander. Foto: Michael Errey/AFP/Ritzau Scanpix
Følg Tennis

Rafael Nadal havde ansigtet i alvorlige miner. Som han nu som oftest har, når han står på en tennisbane.

Han sagde ikke noget.

Tålmodigt fulgte han, hvad der skete på den anden side af nettet og forsøgte at koncentrere sig om næste bold.

Imens var hans modstander i tirsdagens kvartfinale, Denis Shapovalov, gal.

Irriteret, frustreret, gal.

For Nadal var for langsom, mente Shapovalov.

- Det tager så lang tid, jeg var klar til at serve, sagde den 22-årige canadier til kampens dommer, brasilianske Carlos Bernardes.

Det var Bernardes ikke enig i.

Nu skulle Nadal straffes
1. sæt var netop overstået. Det havde Nadal vundet 6-3 efter blændende spil. Men nu ville Shapovalov have, at Nadal skulle straffes.

For angiveligt var det mellem hver bold, der var et problem. Igen og igen var den spanske legende en evighed om at komme i gang. Og filmen knækkede her for Shapovalov, da 2. sæt skulle i gang.

For Nadal var ikke klar, da bolden skulle sættes i gang.

Shapovalov gav tydeligt udtryk for sine frustrationer. Foto: Michael Errey/AFP/Ritzau Scanpix
Shapovalov gav tydeligt udtryk for sine frustrationer. Foto: Michael Errey/AFP/Ritzau Scanpix

Foto: Aaron Francis/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Aaron Francis/AFP/Ritzau Scanpix
 

Nadal kalder Shapovalov hen. Foto: Martin Keep/AFP/Ritzau Scanpix
Nadal kalder Shapovalov hen. Foto: Martin Keep/AFP/Ritzau Scanpix
 

Shapovalov servede sig på 1-0, men så var den gal igen. Nu var det Nadal, der var for langsom til at serve. Så Shapovalov gik til dommeren igen. Men Bernardes afviste ham:

- Hvorfor kigger du på mig? Der er stadig otte sekunder til at få sat serven i gang. Hvad er det, du vil have?, spurgte han.

'I er alle korrupte'
- I er korrupte! I er alle korrupte, skældte Shapovalov, mens han vendte ryggen til dommeren og gik tilbage mod baglinjen.

Så gad Nadal ikke mere. Mens en irriteret Bernardes tog sine solbriller af og kiggede noget olmt på Shapovalov, gik Nadal stille og roligt frem mod nettet - stadig med øjenbrynene faretruende nedad, mens han med et lille fingervip fik signaleret til Shapovalov, at han skulle komme frem.

Og så udvekslede de to lige bemærkninger et par sekunder, hvor det virkede, som om Shapovalov undskyldende forsøgte at forklare, inden han skyndte sig væk igen.

Herefter var der ikke flere problemer.

Nadal vandt efterfølgende sættet 6-4, mens Shapovalov tog de efterfølgende to sæt 6-4, 6-3. I femte og afgørende sæt vandt rutinen dog over taletet, da Nadal vandt 6-3 og dermed kvalificerede sig til semifinalen.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+