Raser mod legenden: - Perverse stodder

En tennisdommer fik endog meget venlige ord med på vejen af Boris Becker. Det slipper tyskeren ikke godt fra

Marijana Veljovic under en semifinale ved Australian Open i 2019. Foto: Andy Brownbill/AP/Ritzau Scanpix
Marijana Veljovic under en semifinale ved Australian Open i 2019. Foto: Andy Brownbill/AP/Ritzau Scanpix

- Jeg må sige, at denne her dommer er ekstremt sød. Man spiser med øjnene.

Sådan kom ordene ud af munden på Boris Becker, da han sad og kommenterede landsmanden Alexander Zverevs semifinale i US Open i sidste uge for Eurosport.

Becker havde fået øje på dommeren, Marijana Veljovic, og det var et syn, han brød sig vældig godt om.

Havde vi befundet os i 1980’erne, er det muligt, Becker var sluppet afsted med det. Han havde måske endda kunnet samle en håndfuld gutter, der ville dunke ham i ryggen og grinende give ham ret.

Men, kære Boris, den går ikke i 2020. Hvis du finder en repræsentant for det modsatte køn attraktiv, så hold det for dig selv – eller gå hen til hende og formuler dig høfligt og velopdragent. Som du i øvrigt altid burde have gjort.

Ikke sidde og bøve op på landsdækkende tv.

'I det mindste en smuk kæreste'
Mens der er folk ude i virkeligheden, der bakker ham op og minder om, at det er ved at stikke helt af med kvinders forargelse over mænds sexistiske adfærd, er hovedparten af de interesserede i emnet svært forargede over legenden.

Både mænd og kvinder tager afstand fra udtalelsen, der derudover lægger sig op ad den kommentar, Becker - ligeledes på landsdækkende tv – kom med, da David Nalbandian var ved at få smæk af Lleyton Hewitt i 2002-udgaven af Wimbledon-finalen, og kameraet filmede argentinerens kæreste på tilskuerpladserne.

- I det mindste en smuk kæreste, han har, udbrød Becker.

Boris Becker i 2019. Foto: Ralph Orlowski/Reuters/Ritzau Scanpix
Boris Becker i 2019. Foto: Ralph Orlowski/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Allerede mens Zverev var ved at overvinde Pablo Carreño Busta, tog stormen til på de sociale medier.

En journalist satte spørgsmålstegn ved Beckers opførsel, og det fik en række folk til at reagere.

- Det er ikke dit alvor, vel? Fortæl ham, at vi lever i 2020, skriver én.

- Perverse stodder, det er sådan, han er, skriver en anden.

- Klam, skriver flere, mens flere tweets, hvor kvinder hviner over Alexander Zverevs udseende, bliver fremhævet som eksempel på, at det tilsyneladende er okay, når det er kvinder, der kommenterer mænds udseende.

Det var i øvrigt samme Veljovic, der under kampen i Australian Open i januar, hvor Roger Federer mødte Tennys Sandgren, idømte schweizeren en advarsel for at bande af en linjedommer.

Under samme kamp strøg Eugenie Bouchard, der selv har måttet leve med mange mænds kommentarer gennem årene, til tasterne og skrev:

- Den dommer i denne Roger/Tennys-kamp er vildt flot.

Tweetet mødte ikke samme opstandelse som Beckers.

Caroliine lagde ikke skjul på, hvor stor en betydning, forholdet til David havde for hendes triumfer i Singapore og Melbourne. Foto: Fiona Hamilton/Retuters/Ritzau Scanpix Sport og Spil Love-game: Fra kæmpe nedtur til harmoni

Mens nogle bader, betragter andre. Den tidligere Formel 1-konge Flavio Flavio Briatore skal ikke i vandet. Heller ikke selvom hans 49 år yngre kæreste Bernadetta Bosi skal. Foto: Mertino/MEGA/Ritzau Scanpix Plus Gamle stjerner vækker opsigt: Vælter sig i unge kvinder

Her kommer Stefano. Den 20-årige græker er godt i gang med at lægge hele tennisverdenen for sine fødder. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Sportens nye superstar: Hjerteknuser og filosof