Annonce:
Annonce:

Redder matchbold: Djokovic triumferer

Novak Djokovic snuppede ATP-titlen i Adelaide efter en maratonfinale i tre lange sæt mod Sebastian Korda

Serberen Novak Djokovic snuppede søndag en stor tennistitel i Adelaide. Foto: Kelly Barnes/Ritzau Scanpix
Serberen Novak Djokovic snuppede søndag en stor tennistitel i Adelaide. Foto: Kelly Barnes/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Tennis

Storspillet skulle findes frem hos Novak Djokovic for at vinde søndagens finale i ATP-turneringen i Adelaide.

Det endte med en sejr til den topseedede serber på 6-7, 7-6, 6-4 over amerikaneren Sebastian Korda.

Den 22-årige amerikaner ydede solid modstand i hele kampen, og han var tæt på at tage sejren og titlen for snuden af favoritten. Korda misbrugte en matchbold undervejs.

Finalen endte med at blive en maratonkamp på mere end tre timer.

I første sæt bølgede spillede frem og tilbage, og spillerne skiftedes til at have momentum.

Korda brød Djokovic og kom foran 5-4, men formøblede efterfølgende tre sætbolde efter 40-0 i egen serv.

Derefter reddede Korda selv en sætbold i egen serv, inden første sæt skulle afgøres i tiebreak.

Her misbrugte Djokovic endnu en sætbold, mens Korda udnyttede sin syvende af slagsen i det dramatiske åbningssæt.

Der blev råbt serbiske gloser mod hans egen vip-boks fra en ophidset Djokovic efter sættabet. Finalen pegede på dette tidspunkt mod en overraskelse.

Korda blev ved med at tro på tingene og gå efter sine slag, og det lykkedes flere gange at udspille den 21-foldige Grand Slam-vinder og tidligere verdensetter.

Djokovic var faktisk nede med en matchbold i andet sæt i egen serv ved stillingen 5-6, men den fik han afværget.

I stedet skulle kampen ud i endnu et tiebreak, og her var Djokovic stærkest.

Tredje sæt udviklede sig som de to foregående, men Djokovic slog til, da det gjaldt, og brød Korda og snuppede titlen på sin første matchbold.

Det lover godt for Djokovic forud for Australian Open senere på måneden.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvor mange andre farlige forbrydere går rundt på fri fod ved ’en fejl’?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: