Regulær serve-kanon venter Caroline Wozniacki

- Det handler meget om dagsform, for jeg tror alle er klar til at give det sidste, de har i sig på dette tidspunkt, siger Wozniacki før mødet med tjekkisk servekanon

Karolina Pliskova har plaffet hele 377 esser afsted i denne sæson, så Caroline Wozniacki skal returnere skarpt. Foto: AP
Karolina Pliskova har plaffet hele 377 esser afsted i denne sæson, så Caroline Wozniacki skal returnere skarpt. Foto: AP

SINGAPORE (Ekstra Bladet): Selv om Caroline Wozniacki uddelte flere ’æg’ i gruppespillet i Singapore sidste år, så er det selvsagt sagligt, når spillerne siger, at der ikke findes lette kampe i en sæsonfinale mod resten af verdenseliten.

Og skal man tage udgangspunkt i sidste års semifinale, kommer den andenseedede dansker i den grad i ilden fra start søndag eftermiddag mod den tjekkiske servekanon Karolina Pliskova, der har leveret 377 esser i år.

I 2017 måtte hun således afværge hele seks sætbolde i det 83 minutter lange, første sæt, før hun gjorde sig finaleklar med en sejr på 7-6 (9), 6-3.

- Ja, det var en hård kamp på marginaler, husker Caroline Wozniacki, som mener, at den kamp ret præcist fortæller, hvad der er det vigtigste i Singapore:

- At man mentalt er klar fra start. Det er de små marginaler, der kommer til at afgøre det, så jeg skal ud og give den alt, hvad jeg har. Jeg skal give den gas og bruge den sidste energi, der er tilbage i år.

Returneringerne skal i spil
- Det handler meget om dagsform, for jeg tror alle er klar til at give det sidste, de har i sig på dette tidspunkt.

I et gruppespil vil en åbningssejr være livgivende men et nederlag ikke dødbringende.

- Jeg vil gerne have en god start, så der kommer ro på. Taber jeg, har jeg stadig en chance for at komme videre. Men en sejr vil være vigtig, siger danskeren, som ikke mindst skal forsøge at bortrangere es-toget.

- Hun server godt og vil gerne styre med forhånden, så jeg skal ind og få en masse returneringer tilbage og få hende ud at løbe.

Aftenkampen serves i gang cirka klokken 13.30, dansk tid. Inden da har gruppens to andre deltagere, tjekken Petra Kvitova og Elina Svitolina fra Ukraine åbnet ballet.

Se også: Ustyrlige Clara Tauson ydmyger finalemodstander i Japan

Se også: Succes-Carolines hjemmebane: Jeg vil savne Singapore

Se også: Caroline skal bo på to kontinenter: Men først tager hun en sæson mere

Se også: Caroline kryptisk om sin kryptovaluta

Sådan tørner spillerne sammen i WTA Finals

Fredag blev der trukket lod til grupperne i de bedste kvindelige tennisspilleres sæsonfinale.

Ved WTA Finals konkurrerer sæsonens otte bedste spillere. Verdensetter Simona Halep har dog meldt afbud på grund af en rygskade.

Spillerne inddeles i to grupper med fire i hver, hvorfra de to bedste fra hver gruppe avancerer til semifinalerne.

Sådan ser grupperne ud:

* Rød gruppe: Angelique Kerber, Naomi Osaka, Sloane Stephens, Kiki Bertens.

* Hvid gruppe: Caroline Wozniacki, Petra Kvitova, Elina Svitolina, Karolína Plísková.
 

Wozniacki i WTA Finals:

* 2017: Vinder finalen over Venus Williams.

* 2014: Taber semifinalen til Serena Williams efter tiebreak i afgørende sæt.

* 2011: Elimineret efter gruppespillet.

* 2010: Taber finalen til Kim Clijsters.

* 2009: Taber semifinalen til Serena Williams.

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere