Det er velkendt, at Caroline Wozniacki havde gjort det godt, da hun for et år siden stoppede karrieren i Melbourne. Og det gælder på som udenfor banen.
Succesen indenfor stregerne kastede nemlig masser af præmiepenge af sig, og den medfølgende berømmelse genererede endnu flere udenfor.
Alligevel vil det nok overraske, at den danske topspiller med en enkelt grand slam-triumf på CV’et figurerer i en Top Ti over de spillere, kvinder og mænd, der har tjent flest præmiepenge.
Serberen Novak Djokovic har fortrængt det schweiziske ikon Roger Federer fra toppen af listen, hvor Maria Sharapova, Williams-søstrene og Simona Halep ligger foran Caroline Wozniacki.
Den 30-årige tennispensionist er sidste m/k i Top 10 med en indtjening på lidt over 35 millioner dollars - svarende til 215 millioner kroner.
Danskeren figurerer også på andre af de rekordlister, som ikke mindst har fundet vej til de sociale medier gennem et corona-ramt kalenderår på tennisturen.
Wozniackis stabilitet på højeste niveau gennem et helt årti afspejler sig således i en delt førsteplads fra 2011 til 2020, og her regnes endda sejre i Fed Cup med. Uden dem ville Petra Kvitova nok sakke bagud.
Til gengæld topper Caroline Wozniacki helt suverænt og med imponerende tal listen over de spillere, der har haft sæsoner med deltagelse i mindst otte finaler. Fire gange har hun præsteret så flot gennem de seneste 15 år.
Se billederne: Wozniacki sælger for 105 millioner kroner
- Vi er jo decideret sat i fængsel