Rigtige venner trods æg: Hylder Holger

- Jeg sætter stor pris på, at vi som drengespillere kan være så gode venner, sagde Holger Rune efter sin klare sejr over kammerat, der lagde sig fladt ned

Der blev udvekslet et sjældent varmt kram, da Holger Rune havde besejret vennen Eric Vanshelboim. Foto: Roger Parker
Der blev udvekslet et sjældent varmt kram, da Holger Rune havde besejret vennen Eric Vanshelboim. Foto: Roger Parker

Først krammede de varmt ved nettet, og bagefter satte Eric Vanshelboim sig hen på stolen ved siden af sin næste to år yngre overmand, Holger Rune.

Jo, de to leverede et sjældent glimt af tennis-venskab, da danskeren havde slået den i Danmark opvoksede ukrainer, der til dagligt spiller i KB, med 6-0, 6-2 og spillet sig i tredje runde af Wimbledon.

Kort efter havde TV2 dem til dobbeltinterview, og her fortsatte smilene.

- Jeg sætter stor pris på, at vi som drengespillere kan være så gode venner, sagde Holger Rune, der selvsagt var godt tilfreds med sin indsats.

- Jeg spiller en god kamp, og holder fokus hele vejen. Jeg kommer godt til nettet og får slået nogle gode bolde væk.

Holger Rune havde et rigtigt godt øje til bolden i sin kamp mod vennen Eric Vanshelboim. Foto: Roger Parker
Holger Rune havde et rigtigt godt øje til bolden i sin kamp mod vennen Eric Vanshelboim. Foto: Roger Parker

- I første sæt spiller han nok lidt for langsomt fra baglinjen, men i andet sæt gør han det sværere for mig, og server mig mere på kroppen, sagde den topseedede dansker.

- Jeg har klart forbedret mig efter en mindre god kamp i går, og jeg har også fået trænet lidt mellem mine singler og doubler, lød det fra den ambitiøse junior.

For kort tid siden havde han aldrig stået på en græsbane, men nu har hun fundet sig til rette på det hurtige underlag.

- Jeg føler mig godt tilpas, og det er et sjovt underlag at spille på, hvor man kan slice og bagefter komme til nettet. Jeg kan godt lide at være offensiv, og at tingene går hurtigt. Det er sådan lidt tjubang-agtigt her på græsset, smilede han.

Holger Rune følger et sjældent fejlslag i opgøret, hvor han ellers viste sit store repertoire. Foto: Roger Parker
Holger Rune følger et sjældent fejlslag i opgøret, hvor han ellers viste sit store repertoire. Foto: Roger Parker

Eric Vanshelboim bøjede sig klædeligt for overmagten og lover i øvrigt, at komme og støtte Holger Rune under de næste kampe, når han kan.

- Han spiller rigtig god tennis, og det vil ikke overraske mig, hvis han blive endnu bedre. Han spiller hurtigt og stabilt. Alt fungerer, forhånd, baghånd.

- Han læste mig godt og får en god start. I andet sæt kommer jeg bedre med, og han laver nogle småfejl, så det bliver lidt tættere.

De to har mødt hinanden som små drenge, og TV2 ville vide, om de regner med at mødes igen som seniorer på Wimbledon om fem år.

- Hvorfor ikke om tre år, lød Holger Runes kække replik.

Danskeren, der aldrig selv havde en breakbold imod sig, møder i næste runde onsdag briten Anton Matusevich, som Rune slog i sidste uge i Roehampton i to sæt.

Se også: Suveræn Holger Rune rister ukrainer og uddeler æg

Se også: Danske milliardærer investerer i stortalent

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere