Annonce:
Annonce:

Ringende kostbar: Nu flasher Caroline diamanterne

I Auckland turde turneringsdirektør ikke opbevare Wozniackis forlovelsesring, mens hun var på banen. Nu blænder hun alle med gaven fra David Lee

Caroline Wozniacki viser flere gange ringen under pressemødet. (TV: SNTV)
Annonce:
Følg Tennis

Caroline Wozniackis internationale pressemøde i Melbourne lørdag trak temmelig godt. Og hvad de fremmødte ikke fik verbalt i hverken særligt originale, nye eller kontroversielle svar, fik de til gengæld visuelt.

Den nyforlovede dansker flashede nemlig sin diamantbesatte ring i en grad, så de reflekterende lysglimt undervejs må have ramt alle i lokalet.

Ingen spurgte dog til kreationen, der efter sigende er i nærheden af syv millioner kroner dyr, men kort efter dukkede en historie om den op henne fra New Zealand.

Her spillede Caroline Wozniacki nemlig med i ASB Classic i sidste uge, og hun blev fra start vartet op og hentet personligt i lufthavnen af turneringsdirektør Karl Budge.

Den servile Auckland-boss nåede dog en grænse for sine ydelser, fortæller den lokale avis, New Zealand Herald.

Annonce:

Det skete, da hans danske stjerne bad ham passe godt på sin ring fra David Lee, mens hun var på banen under turneringen.

- Jeg ville på ingen måde tage ansvar for det, grinede Budge, da han fortalte avisen om sit afslag.

- Den sten er jo mere værd end hele min formue. Uanset hvor meget, jeg ønskede at hjælpe Caroline, så havde jeg ikke råd til at tage mig af den.

Herald erfarer, at hun under sine kampe i stedet opbevarede ringen i et aflåst skab på anlægget og ind i mellem i et tilsvarende på sit hotel.

Undervejs besøgte hun også en juveler, Naveya and Sloane, for at få den filet lidt til efter at have haft problemer med at ringen af og på.

Det er juveleren Hamra Jewelers fra Arizona i USA, der har fremstillet ringen, hvis diamant beskrives som en klassisk 8,88 karat, D-farvet, fejlfri, oval diamant.

Ud over den enorme diamant i midten af ringen er der rundt på platinringen fastgjort mindre diamanter hele vejen rundt - måske helt op mod et par karat.

Annonce:

David Lee er netop kommet til Melbourne, og mon ikke den 206 centimeter høje amerikaner vælger selv at vogte over ædelstenene?

Hun afmonterer i alt fald ringen, når hun mandag aften (morgen, dansk tid) spiller første runde ved Australian Open mod rumænske Mihaela Burzanescu.

Caroline Wozniacki i Australian Open

2019, seedet 3

3. runde: Maria Sharapova, Rusland, 6-4 4-6 6-3

2018, seedet 2

Vinder finale over Simona Halep 7-6, 3-6, 6-4

2017, seedet 17

3. runde: Johanna Konta, Storbritanien, 6-3 6-1

2016, seedet 16

1.runde: Yulia Putintseva, Kazakhstan, 1-6 7-6(3) 6-4

2015, seedet 8

2. runde: Victoria Azarenka, Hviderusland, 6-4 6-2

2014, seedet 10

3. runde: Garbiñe Muguruza, Spanien, 4-6 7-5 6-3

2013, seedet 10

4. runde: Svetlana Kuznetsova, Rusland, 6-2 2-6 7-5

2012, seedet 1

Kvartfinale: Kim Clijsters, Belgien, 6-3 7-6(4)

2011, seedet 1

Semifinale: Na Li, Kina, 3-6 7-5 6-3

2010, seedet 4

4. runde: Na Li, Kina, 6-4 6-3

2009, seedet 12

3. runde: Jelena Dokic, Australien, 3-6 6-1 6-2

2008, seedet 64

4. runde: Ana Ivanovic, Serbien, 6-1 7-6(2)

 

Tennisstjerner amok i babyboom og bryllupsfeber

Uventet frieri: Her overraskede basket-stjernen Caroline

Millioner på fingeren: Wozniackis ring er så dyr af en grund

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Har du vildledt Folketinget, Ellemann?
Annonce:
Annonce:

... Se billederne

Annonce:
Annonce: