Roger Federer cruiser videre i Australian Open

Roger Federer vandt sikkert over Jan-Lennard Struff i anden runde af Australian Open

Roger Federer slog tyske Jan-Lennard Struff 6-4, 6-4, 7-6. Se highlights fra matchen her. Video: AP/SNTV

Tennisikonet Roger Federer spillede sig torsdag et skridt nærmere karrierens 20. grand slam-titel samt titelforsvaret i Australian Open, da han slog tyske Jan-Lennard Struff 6-4, 6-4, 7-6.

Det var Federers 19. andenrundesejr i træk i turneringen.

Kampen blev spillet om aftenen i Melbourne, og derfor var temperaturen faldet til 31 grader fra de cirka 40 grader, der var tidligere på dagen.

I Federers tredjerundekamp møder han franskmanden Richard Gasquet.

Det gik ikke nær så godt for Federers landsmand og tidligere vinder af turneringen Stan Wawrinka.

Den tredobbelte grand slam-vinder tabte 2-6, 1-6, 4-6 til Tennys Sandgren fra USA, som er verdens nummer 97.

Schweizeren kom aldrig rigtig med i kampen, og han fik sin serv brudt fem gange.

Inden Australian Open havde Wawrinka ikke spillet en kamp af betydning siden Wimbledon for seks måneder siden, og han måtte trække sig fra en opvisningsturnering i Abu Dhabi forud for Australian Open.

Hollywood-stjerne imponeret over Wozniacki

Wozniacki slipper for varmen i tredje runde

Djokovic slider sig videre i Australian Opens hede

Tæt på megatalentet Clara Tauson