Russer vinder Paris Masters med sejr over Djokovic

Karen Khachanov tog sin første Masters-titel på ATP-touren, da han søndag slog Novak Djokovic i to sæt

Karen Khachanov tog sin første Masters-titel, da han besejrede serbiske Novak Sjokovic i to sæt. Foto: Michel Euler/AP
Karen Khachanov tog sin første Masters-titel, da han besejrede serbiske Novak Sjokovic i to sæt. Foto: Michel Euler/AP

Russiske Karen Khachanov vandt søndag karrierens indtil videre største titel.

Det skete, da den 22-årige russer slog Novak Djokovic, der mandag kravler op på verdensranglistens førsteplads, i finalen ved indendørsturneringen Paris Masters med cifrene 7-5, 6-4.

Turneringen rangerer lige under de fire årlige grandslam-turneringer, og Khachanov kan med sejren sætte lidt over syv millioner danske kroner ind på kontoen.

Den serbiske tennisstjerne lagde ellers godt ud med at bryde russerens serv i kampens fjerde parti, hvilket bragte Djokovic foran 3-1.

Khachanov svarede igen med det samme med et servebrud. Den bedrift gentog han i sættets 11. parti, hvilket bragte ham foran 6-5 med mulighed for selv at serve sættet i hus. Det gjorde han uden at give Djokovic mulighed for at bryde.

Foto: Anne-Christine Poujoulat
Foto: Anne-Christine Poujoulat
 

Russeren fortsatte det gode spil i andet sæt og brød serberens serv i det tredje parti. Det blev sættets eneste servebrud, og Karen Khachanov skulle syv partier senere kun bruge en enkelt matchbold på at sikre sig titlen.

Søndagens titel er russerens fjerde på ATP-touren. De tre tidligere har han vundet i turneringer, der er to niveauer under Paris Masters. Khachanov har aldrig tabt, når han har været i en finale på ATP-touren.

Se også: Første gang siden 1995: Dansker skriver historie med kæmpe bedrift

Se også: Dansk stjerne er gravid: - Ikke færdig med sporten

Se også: Schmeichel rørt til tårer: Denne kamp glemmer han aldrig

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere