Annonce:
Annonce:

Russisk tennisstjerne tager første titel i 2022 i Mexico

Daniil Medvedev, verdensranglistens nummer et, slog Cameron Norrie i to sæt i finalen i Los Cabos i Mexico

Daniil Medvedev tog guldet ved Los Cabos Open i Mexico natten til søndag dansk tid. Foto: Carlos Perez Gallardo/Reuters
Daniil Medvedev tog guldet ved Los Cabos Open i Mexico natten til søndag dansk tid. Foto: Carlos Perez Gallardo/Reuters
Annonce:
Følg Tennis

For første gang i 2022 kan tennisspilleren Daniil Medvedev juble over en titel, efter at han vandt finalen i den mexicanske ATP-turnering Los Cabos Open.

Russeren, som i øjeblikket topper verdensranglisten, slog britiske Cameron Norrie i to sæt i finalen.

Kampen mellem de to startede klokken 04.10 natten til søndag dansk tid. Medvedev tog sejren med cifrene 7-5, 6-0.

De to måtte altså ud i et langstrakt første sæt, mens det i andet sæt så klart bedst ud for den russiske tennisstjerne.

Atleter fra Rusland er blevet bandlyst fra at kunne deltage under russiske eller hviderussiske flag på grund af invasionen af Ukraine. Det betyder, at atleter fra de to lande deltager i turneringer som neutrale.

Det er desuden den første ATP-turnering, som den 26-årige russer har deltaget i, siden han blev slået ud af spanske Roberto Bautista i kvartfinalen i Mallorca Open.

Ind imellem Mallorca Open og Los Cabos Open lå nemlig grand slam-turneringen Wimbledon.

Den historiske britiske turnering havde forinden meldt ud, at russiske og hviderussiske tennisspillere ikke ville få lov til at deltage. Derfor var Medvedev altså ikke at finde på deltagerlisten til turneringen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: