Så stjernen nøgen: - Det er utroligt

Et kig i omklædningsrummet var nok til at gøre stort indtryk på Serena Williams kollega Alexandra Cadantu

Serena Williams er stadig på toppen af verden i en alder af 38 år. Foto: Issei Kato/Ritzau Scanpix
Serena Williams er stadig på toppen af verden i en alder af 38 år. Foto: Issei Kato/Ritzau Scanpix

Man tager ikke munden for fuld, hvis man siger, at Serena Williams er noget ud over det sædvanlige i kvindernes tennis-verden.

Særlig fysisk har den 38-årige altid været konkurrenterne overlegen.

Netop fysikken gjorde da også et stort indtryk på rumænske Alexandra Cadantu, da hun, første gang hun selv deltog i en Grand Slam i 2012, så amerikaneren nøgen i omklædningsrummet.

- Jeg så hende nøgen og var i chok i en uge bagefter, fordi hun var så stor, siger Cadantu ifølge RT.

- Det er utroligt, hvordan hun ser ud, og hvordan hun bevæger sig og spiller, tilføjer 30-årige Cadantu.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her er Cadantu i aktion i anden runde ved Wimbledon i 2013, som er hendes bedste Grand Slam-placering. Foto: Kirsty Wigglesworth
Her er Cadantu i aktion i anden runde ved Wimbledon i 2013, som er hendes bedste Grand Slam-placering. Foto: Kirsty Wigglesworth
 

Verden til forskel
Rumæneren fortæller, at episoden udspillede sig under Australian Open i 2012, som var hendes første deltagelse ved en Grand Slam.

Det år blev det kun til fjerde runde for Serena Williams, der dog har vundet titlen i Australien to gange siden - og fem gange før.

Cadantu og Williams har dog aldrig mødtes på banen, hvilket nok særligt hænger sammen med de to kvinders niveauforskel.

Mens Williams har høstet et hav af trofæer, mange af dem Grand Slams, så har Cadantu en noget mere beskeden karriere bag sig.

Med en placering som verdens nummer 59 som sit højeste i 2014 har rumæneren en enkelt gang prøvet af stå i anden runde ved Wimbledon som sit bedste resultat ved nogen Grand Slam.

Til sammenligning har den tidligere verdensetter, og nuværende ni'er, hele 23 Grand Slams på CV'et udover sine svimlende 73 titler i alt.

Hun er én Grand Slam-titel fra at tangere de 24, som australieren Margaret Courts rekord for kvinder i 1973.

Se også: Tenniskometer blander sig i racisme-debat i USA

Se også: Overraskende: Han er bedst betalte sportsmand

Se også: Regner med tilskuere til september

66 kommentarer
Vis kommentarer