Sådan tackler Caroline sygdommen: - Nu bruger jeg lidt ekstra tid på det

- Der er nogle dage, jeg føler mig mere træt. Så må jeg bare sige til. Så er der andre dage, hvor jeg føler mig 100 procent kørende, siger Caroline Wozniacki

- Jeg føler mig godt kørende, vil gerne give den gas og har trænet rigtigt godt, sagde Caroline Wozniacki efter lørdagens træning. Foto: Roger Parker
- Jeg føler mig godt kørende, vil gerne give den gas og har trænet rigtigt godt, sagde Caroline Wozniacki efter lørdagens træning. Foto: Roger Parker

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Man forbinder hende ikke ligefrem med en gigtplaget person, Caroline Wozniacki, som hun står der og tæver boldene tilbage over nettet, mens hele to mandlige hittingpartnere kæmper for at følge med.

Generelt har hun det da også godt, siger hun. Men hun har ikke lyst til at gå i detaljer om, hvordan hendes leddegigt kommer til udtryk.

- Der er mange ting, jeg gerne vil holde for mig selv, siger hun.

- Men jeg føler mig godt kørende, vil gerne give den gas og har trænet rigtigt godt.

Humøret var fint hos Caroline Wozniacki, og efter træningen gav hun sig som sædvanlig tid til at skrive autografer. Foto: Roger Parker
Humøret var fint hos Caroline Wozniacki, og efter træningen gav hun sig som sædvanlig tid til at skrive autografer. Foto: Roger Parker

- Det er klart, at jeg bliver nødt til at lytte endnu mere til min krop. Der er nogle dage, jeg føler mig mere træt. Så må jeg bare sige til. Så er der andre dage, hvor jeg føler mig 100 procent kørende, og så kan man give den ekstra gas, forklarer Caroline Wozniacki, som det seneste halve år har lært sin sygdom bedre at kende.

- Ja, det synes jeg. Der er kommet meget mere ro på. Det er en god følelse, at jeg kan håndtere det nogenlunde.

- Også på en kampdag, ja. Der er mange ting, jeg kan gøre, også efter kampen, så jeg får det bedre og restituerer bedre. Det er rigtigt vigtigt for mig, at jeg efter træning og kamp får massage og isbade. Strækker ud. Det er ting, jeg også normalt gør, men nu bruger jeg lidt ekstra tid på det.

- Hvis du spørger mig i dag, har jeg det 100 procent godt. Det er meget forskelligt, men jeg har haft det godt i en lang periode.


Også den normalt så krævende træner, Piotr Wozniacki, har lært at indordne sig under de nye vilkår. Og han ser i den sammenhæng en fordel i intense træningspas med to hittingpartnere.

- Det er godt, for hun kommer til at arbejde lidt mere, og i dag kan jeg ikke lave to træningspas til Caroline på én dag. Jeg vil ikke presse hende krop for meget. Træner vi to gange, kan den ene være noget taktisk, forklarer han.

- I dag er det anderledes, for jeg har hver dag kontakt med Caroline og spørger mere til hendes krop. Jeg vil ikke lave træning, hvis hun har det dårligt, og ikke lige har fået det sagt. Nu spørger jeg en ekstra gang for at være sikker.

- Men vi diskuterer det ikke ret meget. Hun er i godt humør, og jeg kan ikke mærke forskel.

Også den aktuelle skade i maveregionen er i bedring.

- Det går bedre, forsikrer Caroline.

- Jeg har fået servet bedre de seneste dage. Jeg tog nogle dags fri fra serven og startede så onsdag, og det har fungeret fint.

- Jeg har spillet en del træningskampe og føler ikke, at jeg er bagud på den konto.

Se også: Legende før titelforsvar: En klogere Caroline kan vinde igen

Se også: Dronningen af hardcourt: Wozniacki topper ny liste

Se også: Caroline åbner ballet med Federer: - Det er helt fantastisk

Se også: Da Miss Sunshine trådte ud af skyggen

 

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere