Caroline Wozniacki og hendes amerikanske husbond David Lee nåede næppe at bekymre sig om, hvorvidt de kunne komme af med deres 550 kvadratmeter store lejlighed til den nette sum af 107 millioner kroner.
Ifølge The Wall Street Journal blev lejligheden i på Fisher's Island ud for Miami solgt ualmindeligt hurtigt på bare en måned - og efter blot en enkelt fremvisning.
Parret måtte dog slå af prisen for at lave en hurtig handel. Lejligheden blev solgt for 99,5 millioner kroner. Altså godt 7,5 millioner kroner mindre, end den var sat til salg for.
Du kan se billeder af lejligheden nedenfor.
Køberen var da heller ikke en, der tilfældigt kom ind fra gaden og faldt over den ekstravagante bolig. Ejendomsmægleren Jill Eber fortæller, at hun allerede havde udset sig en kunde, da lejligheden kom til salg.
- Det gik meget stærkt. Jeg havde en køber, som kiggede efter en stor lejlighed, og jeg tænkte allerede på dem, da vi satte den til salg. Jeg tog dem stort set direkte derhen, og så var det det, forklarer hun uden at ville fortælle mere om, hvem der overtager Wozniackis hjem.
Lejligheden ligger på det eksklusive Fisher's Island - USA's rigeste postnummer - der kun kan nås med båd eller helikopter.
Du kan læse mere om lejligheden på 550 kvadrameter her.
I krig med milliardær: - Klovn
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.