Sætter luksusvilla til salg: Se pragtpalæet her

Björn Borg vil skille sig af med sin enorme luksusvilla uden for Stockholm, så han og hustruen Patricia kan flytte til den svenske hovedstad

Bjørn Borg sætter sin luksusvilla uden for Stockholm til salg. Foto: Salvatore Di Nolfi/AP/Ritzau Scanpix
Bjørn Borg sætter sin luksusvilla uden for Stockholm til salg. Foto: Salvatore Di Nolfi/AP/Ritzau Scanpix

Efter 35 år har Björn Borg fået lyst til at prøve noget andet.

Tennislegenden og hustruen Patricia vil derfor skille sig af med luksusvillaen Alstaholm, der ligger på den sydlige kyst af øen Ingarö 30 km øst for Stockholm.

'Det er tid til et nyt kapitel i vores liv! Vi ser så meget frem til, hvad livet har at byde på. Dette hus vil snart komme på markedet', skriver Patricia Borg på familiens Instagram-konto.

Planen er - fremgår det af svarene på opslaget - at parret skal flytte til en mindre vedligeholdelses-krævende lejlighed i Stockholm og så ellers bruge meget tid i deres feriebolig på Cap Verde.

Huset blev købt i 1984 for 3,1 millioner svenske kroner, og parret får selvsagt en del mere for det i dag. Selve udbudsprisen er endnu ikke blevet oplyst, men den offentlige vurdering, der typisk ligger en del under en salgspris, er på 18 millioner svenske kroner.

Patricia Borg svarer da også på et 'hygge-bud' på 20 millioner svenske kroner - der er knap 14 millioner danske kroner - at prisen desværre bliver en del højere.

Bjorn og Patricia Borg vil flytte til Stockholm. Foto: Olivier Anrigo /Ritzau Scanpix
Bjorn og Patricia Borg vil flytte til Stockholm. Foto: Olivier Anrigo /Ritzau Scanpix

Men man får altså også en del for pengene.

Huset i sig selv er på 434 kvadratmeter, mens grunden er på 17.000 kvadratmeter. Der er egen bådbro med bådhus lige ud til Skærgården, og så er der naturligvis en tennisbane, og der er såmænd også en swimmingpool.

Selv om den nu 63-årige Björn Borg trak sig tilbage i en alder af 26 år, nåede han at vinde 11 Grand Slams, der stadig er det sjette højeste antal vundet nogensinde på herresiden.

Bemærkelsesværdig nok vandt Borg kun i turneringerne Wimbledon (5) og French Open (6). Han nåede finalen i US Open fire gange, mens han blot deltog i Australian Open en enkelt gang som 21-årig, hvor han nåede 3. runde. 

Björn Borg var kongen af Wimbledon, hvor han vandt fem år i træk fra 1976-1980. Her fejrer han sin femte finalesejr - den var over den evige rival, John McEnroe. Foto: Adam Stoltman/AP/Ritzau Scanpix
Björn Borg var kongen af Wimbledon, hvor han vandt fem år i træk fra 1976-1980. Her fejrer han sin femte finalesejr - den var over den evige rival, John McEnroe. Foto: Adam Stoltman/AP/Ritzau Scanpix
 

Se også: Björn Borg købte letpåklædt pige til dansk stortalent

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere