Sanchez-Vicario: Jeg vil stadig gerne træne Caroline

- Jeg fortalte hende, at jeg ville foretrække at tale sammen igen ved slutningen af sæsonen, for jeg tror ikke på at starte noget nyt midt i en sæson, siger spanieren

Arantxa Sanchez Vicario holder døren åben for et samarbejde med Caroline Wozniacki (Foto: AP)
Arantxa Sanchez Vicario holder døren åben for et samarbejde med Caroline Wozniacki (Foto: AP)

Selv om Team Wozniacki annoncerede en træner-aftale for grussæsonen med spanske Arantxa Sanchez-Vicario, faldt den til jorden som en stopbold i regnvejr.

Men den tredobbelte vinder af French Open er stadig åben overfor et samarbejde med Caroline Wozniacki, siger hun til USA Today under et besøg på Roland Garros 25 år efter sin første titel som 17-årig.

- Nu, når mine børn bliver større, vil jeg gerne vende lidt tilbage til tennis. Jeg havde lejlighed til at hjælpe Caroline før grussæsonen. Jeg fortalte hende, at jeg ville foretrække at tale sammen igen ved slutningen af sæsonen, for jeg tror ikke på at starte noget nyt midt i en sæson, siger hun.

Se også: Piotr om afløser: Skal være bedre end mig

- Hvis du virkelig vil udrette noget med en spiller, er du nødt til at tage dig tid til at forberede, hvad der skal ske. Vi taler sammen igen sidst på året, bebuder den nu 43-årige spanier, der er mor til to børn på seks og tre år.

Da Ekstra Bladet under French Open bad Caroline Wozniacki om en forklaring på spanierens fravær, lød hendes korte svar:

- Hun har mindre børn, så det var svært for hende at få det til at fungere med familielivet. Det var egentlig det.

Far Piotr evaluerer hvert slag under træningen i Paris. (Foto: Troels Christensen) Tennis - 23. maj. 2015 - kl. 13:11 Caroline: Ingen mystik om træner-aftale

Under alle omstændigheder er Sanchez-Vicario tilsyneladende temmelig opsat på at træde ind i trænerrollen.

- Bliver det ikke til noget (med Caroline, red.), er der måske en anden spiller, jeg kan arbejde med i fremtiden. Jeg ser frem til at hjælpe en spiller til at vinde en grand slam eller bliver verdens nummer et. Hvorfor ikke? Min dør er åben.

Spanieren, der i Paris slog navne som Steffi Graf og Monica Seles, er ikke helt tilfreds med dagens kvinde-toptennis.

- Spillet har forandret sig. Spillestilen er helt anderledes. Nu er pigerne højere og stærkere og slår hårdere til bolden. Jeg savner de spillere, der bruger banen mere og har variation i deres spil.

Se også: Nu glider det for Caroline på gruset

- Radwanska har det. Suarez Navarro slår en enhåndsbaghånd, så der er stadig et par stykker, men vi har brug for flere. Det ville være rart at få noget variation tilbage.

Tiden vil vise, om hun kommer til at skabe mere variation i Wozniackis repertoire. Danskeren har i alt fald udtrykt stor sympati for spanieren, som hun trænede med i Miami i to uger før grussæsonens start.

Caroline Wozniacki er tilbage i Paris i en helt anden forfatning end sidste år, hvor hun lige var blevet dumpet af sin forlovede Sport og Spil Jeg er stærkere i dag

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere