Schweizisk finale-duo falder med et brag i Monte Carlo

Sidste års finalister Stanislas Wawrinka og Roger Federer er færdige efter nederlag i 1/8-finalerne ved ATP-turneringen i Monte Carlo

Schweizerne Stanislas Wawrinka og Roger Federer er begge hurtigt ude af ATP-turneringen i Monte Carlo, hvor de ellers var i finalen sidste år. (Photoshot)
Schweizerne Stanislas Wawrinka og Roger Federer er begge hurtigt ude af ATP-turneringen i Monte Carlo, hvor de ellers var i finalen sidste år. (Photoshot)

Tennisstjernerne Stanislas Wawrinka og Roger Federer kommer ikke til at gentage sidste års finaledyst i Monte Carlo.

De to schweizere faldt torsdag med lidt af et brag i deres kampe i 1/8-finalerne.

Værst gik det for sidste års vinder, Wawrinka, der nærmest blev ydmyget af Grigor Dimitrov, som vandt 6-1, 6-2.

Se også: Wozniacki sender Danmark tættere på oprykning

Det hører med til historien, at den 30-årige schweizer ikke er på helt samme niveau som i 2014, hvor han også vandt Australian Open. Wawrinka var blot seedet syv i Monte Carlo, mens bulgarske Dimitrov er seedet ni.

Stanislas Wawrinka blev pillet fra hinanden på 54 minutter i en kamp, der bød på 41 uprovokerede fejl og blot fire vinderslag fra schweizeren.

Verdensranglistens nummer to, Roger Federer, kunne ligesom sin landsmand ikke leve op til sidste års bedrift, da han stod overfor Gaël Monfils i en anden 1/8-finale.

Se også: Murrays Djokovic-kompleks fortsætter

Den undertippede franskmand vandt 6-4, 7-6 over Federer, der lavede næsten 40 uprovokerede fejl.

Monfils rangerer som nummer 18 på verdensranglisten.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere