Scorer kassen: Caroline med i tre små turneringer

Har givet tilsagn om at spille tre af de mindste turneringer på WTA-turen de næste måneder og vil formentlig blive godt betalt for sin travlhed

Kritikere vil sikkert hævde, at Caroline Wozniacki benytter sig af sin status udenfor Top 10 til at løbe efter pengene i de små turneringer (Foto: AP)
Kritikere vil sikkert hævde, at Caroline Wozniacki benytter sig af sin status udenfor Top 10 til at løbe efter pengene i de små turneringer (Foto: AP)

Tilværelsen udenfor Top 10 giver mulighed for at spille flere af de små turneringer, og det benytter Caroline Wozniacki sig i den grad af i år.

Mens den sportslige berettigelse og planlægning kan diskuteres, er der uomtvisteligt gode penge at hente for danskeren, som trods sin seneste resultatmæssige krise stadig er et stort navn indenfor tennis, på og udenfor banen.

For det er en slet skjult hemmelighed, at arrangørerne af de små WTA-turneringer gerne punger ud for at få et stjernenavn på plakaten, som kan tiltrække sponsor- og tv-indtægter.

Caroline Wozniacki forlader banen efter et uventet nederlag, der forstærker eksperternes skepsis (Foto: AP) Tennis - 18. jan. 2016 - kl. 17:25 Eksperter i vildrede om Wozniacki

Mens en Top 10-spiller årligt kun må spille to af den mindste WTA-turneringer, er der frit slag for de andre, og Wozniacki er allerede tilmeldt tre turneringer i den mindste WTA-kategori med 225.750 dollars i samlet præmiesum indenfor de næste fire måneder.

I forvejen var hun tilmeldt i Monterey i Mexico 29. februar og i Istanbul 18. april. Nu bekræfter en stolt turneringsdirektør for 'Internationaux de Strasbourg', at danskeren kommer til byen midt i maj og ugen før French Open.

- Caroline Wozniacki vil være vores hovednavn i 2016, afslørede Denis Naegelen under en præsentation af turneringen torsdag aften.

- Vi har været i kontakt med hende i næsten tre år uden nogensinde at nå et fælles grundlag. Denne gang lykkedes det os at færdiggøre en aftale fem måneder før turneringen, hvilket er en lille bedrift, mener han.

Se også: Suveræn Wozniacki: Vinder pris for ottende gang i træk

Caroline Wozniacki spiller på udendørs grus i Istanbul i samme uge, som Porsche Tennis Grand Prix i Stuttgart afvikles inden døre. Her har hun ellers været med seks gange og nåede sidste år finalen.

- Turneringen i Istanbul er en gammel aftale med arrangører og sponsorer, men her kan vi også satse på at spille en mere realistisk grusturnering end i Stuttgart, hvor forholdene er helt anderledes indenfor, har Piotr Wozniacki tidligere i januar forklaret i Ekstra Bladet.

Caroline Wozniacki er efterhånden bange for sin egen skygge, så måske er en mentaltræner løsningen (Foto: AP) Troels Christensen - 18. jan. 2016 - kl. 12:06 Kommentar: Få dig en mentaltræner, Caroline

Ved samme lejlighed sagde han, at han og Caroline havde valgt at planlægge lidt anderledes i år, hvor der også er OL i Rio de Janeiro.

- Vi skal passe på Caroline, lød det.

Alt peger dog på en yderst travl, første halvsæson for Caroline Wozniacki, der fra 8. februar gentoptager den i russiske St. Petersborg.

Før sæsonen gik i gang, var hendes tidligere træner Michael Mortensen klar i mælet, omkring hendes planlægning:

- Hun må være selektiv. Det er vigtigt, at hun ikke presser for meget ind, og at hun dropper de nemme turneringer. Glem alt om pengene. Der skal fuld fokus på de fire grand slams, OL og de store, obligatoriske turneringer, sagde han i denne artikel til Ekstra Bladet:

Flere eksperter har mistet troen på Caroline, men hun er kun 25, og mulighederne er endnu mange. (Foto: Lars Poulsen) Sport og Spil Eksperterne ser store muligheder for Wozniacki: Sådan kommer hun tilbage

18 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere