Se billedet: Wozniacki hygger sig med ny NFL-kæmpe

Spekulationerne om en ny flamme i Caroline Woznackis liv tager til igen, efter danskeren blev set sammen NFL-stjernen J.J. Watt under sæsonfinalen i amerikansk collegebasket

Caroline Wozniacki havde en travl mandag i USA, hvor hun både fik set den amerikanske præsident, men også fik tid til at hygge sig med NFL-spilleren J. J. Watt. (Foto: AP)
Caroline Wozniacki havde en travl mandag i USA, hvor hun både fik set den amerikanske præsident, men også fik tid til at hygge sig med NFL-spilleren J. J. Watt. (Foto: AP)

Det blev en travl og mindeværdig 2. påskedag for Caroline Wozniacki, der brugte første del af helligdagen på at besøge præsident Barack Obama i Washington for at sætte fokus på amerikanske børns aktivitet, hvorefter hun om aftenen fandt vej til Indianapolis for at se den årlige finale i amerikansk collegebasket.

Begge begivenheder så ud til behage den danske tennisspiller, der havde det store smil fremme under sit besøg i Det Hvide Hus, hvor billeder fra hendes Twitter-profil viser, at hun og Obama bedrev mødet med at duellere i en lille tenniskamp.

Selv kunne danskeren så påtage sig rollen som tilskuer lidt senere, da hun sammen med NFL-spilleren J.J. Watt tog plads på tribunen til kampen mellem Duke og Wisconsin, hvor førstnævnte collegemandskab blev amerikansk mester efter en sejr på 68-63.

Caroline Wozniacki og Barack Obama udvekslede både ord og slag med ketcheren mandag i USA. (Foto: AP)
Caroline Wozniacki og Barack Obama udvekslede både ord og slag med ketcheren mandag i USA. (Foto: AP)

Det var næppe det resultat, Woznackis ledsager til arrangementet havde håbet på, eftersom Houston Texas-stjernen har en fortid hos netop Wisconsin, før han banede sig vej til NFL.

Bedømt ud fra billeder fra finalen, som dagen derpå spredes som ringe i vandet på de sociale medier, lignede det dog, at Watt alligevel havde en meget god aften med Wozniacki ved sin side.

Se også: Har Wozniacki fået ny kæreste?

Se også: Sweet Caroline: Rugby-fans hyler Rory ud af den

Ikke overraskende har samværet mellem de to store profiler fået spekulationerne om en ny kærlighedsaffære til at tage fart, men indtil videre bygger gisningerne, der primært har deres gang på de sociale medier, blot på mandagens fotografier, der kun dokumenterer, at de to stjerner så ud til at nyde hinandens selskab.

Det er ikke første gang, at Woznacki har brugt fritiden sammen med en NFL-spiller. I begyndelsen af dette år blev danskeren kædet sammen med Washington Redskins-profilen Ryan Kerrigan, efter de to var blevet set sammen ved flere lejligheder.

Under Australian Open i januar ønskede Wozniacki dog ikke at komme nærmere ind på, om hvad samværet med Kerrigan helt konkret gik ud på. Her var hun meget kortfattet, da hun elegant gled af på forespørgslen.

- Jeg har ikke rigtig nogen kommentarer. Næste spørgsmål, fortalte hun dengang til Ekstra Bladet.

Caroline Wozniacki så ud til at hygge sig med NFL-stjernen J. J. Ward, da de to var til basket mandag aften. (Foto: AP)
Caroline Wozniacki så ud til at hygge sig med NFL-stjernen J. J. Ward, da de to var til basket mandag aften. (Foto: AP)

Nu er spørgsmålet så, om samme svaret vil lyde sådan igen, hvis Wozniacki bliver konfronteret med samme type spørgsmål, når det gælder spekulationerne om hendes relation til J. J. Watt.

Er der romantik under opsejling, vil det være i så fald være en interessant krølle på halen i den 26-årige Texas-spillers livshistorie. Før han blev professionel i NFL fiansierede han tilværelsen ved at arbejde som pizzabud. Mandag havde han så bud efter en af verdens mest populære kvindelige tennisspillere.

Ikke alt er dog lykkeligt for Caroline Wozniacki i USA. Kort inden påske tabte danskeren for syvende gang i træk til Venus Williams:

39 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere