Se Carolines afsløring i kæmpe tv-show

Caroline Wozniacki benyttede det berømte talkshow 'Good Morning America' til at smide sin bombe om karrierestop. Se interviewet nede i artiklen

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen og sportschef Allan Olsen sætter ord på Danmarks største tennisnavn nogensinde. Producer: Kristian Hansen.

Se også: Wozniackis vilde karriere i billeder

Danmarks måske største sportsnavn Caroline Wozniacki smed fredag eftermiddag en bombe, da hun på Instagram annoncerede sit karrierestop.

Australian Open i januar bliver hendes sidste turnering, inden ketsjeren lægges på hylden.

Caroline Wozniacki ryster champagneflasken efter sin grand slam i Australien. Men også finansielt har hun kunnet lade propperne springe. Foto: AP Sport og Spil Her er Danmarks bedst betalte sportsstjerner: Caroline rammer 100 millioner!

Hun slår fast, at den leddegigtsygdom, hun fik konstateret for godt et år siden, ikke er årsag til stoppet, og hun føler stadig, at hun kan spille med i den absolutte top.

Og netop det er årsagen til, at hun trækker stikket nu som blot 29-årig, siger hun i et eksklusivt interview med 'Good Morning America', som blev sendt ud, straks efter at Wozniacki havde skrevet sin besked på Instagram.

Er Caroline Wozniacki Danmarks største sportsstjerne nogensinde? Foto: AP Photo/Dita Alangkara Tennis - 6. dec. 2019 - kl. 19:19 Stem her: Er Caroline Danmarks største nogensinde?  

- Timingen føles rigtig. Jeg føler stadig, at jeg kan slå alle og vinde turneringer, og jeg ville slutte på et tidspunkt, hvor jeg stadig følte mig fantastisk, siger hun i interviewet.

Her smider Caroline Wozniacki bomben på amerikansk tv:

- Jeg elsker sporten, og jeg ønsker stadig at elske sporten og have passionen for den, når jeg forlader den.

Hun fortæller, at det er en beslutning, som hun længe har overvejet, og at hun udelukkende har mødt støtte og glæde hos familie og venner, som er blevet indviet i beslutningen om at stoppe karrieren.

Caroline Wozniacki kronede en fornem karriere med sejren ved Australian Open. Foto: AP
Caroline Wozniacki kronede en fornem karriere med sejren ved Australian Open. Foto: AP
 

Wozniacki har tidligere ikke lagt skjul på sin interesse for tøjdesign, men den nærmeste fremtid kommer i hvert fald også til at centrere sig om den leddegigtsygdom, hun har fået konstateret.

Alle Caroline Wozniackis sejre

Fredag valgte Caroline Wozniacki at offentliggøre, at hun indstiller sin tenniskarriere i januar efter Australian Open.

Hun har vundet 30 internationale turneringer. Her følger sejrene år for år.

2008:

* Nordic Light Open efter finalesejr over Vera Dushevina.

* Connecticut Open efter finalesejr over Anna Chakvetadze.

* Japan Open efter finalesejr over Kaia Kanepi.

2009:

* Amelia Island Championships efter finalesejr over Aleksandra Wozniak.

* Eastbourne International efter finalesejr over Virginie Razzano.

* Connecticut Open efter finalesejr over Elena Vesnina.

2010:

* Amelia Island Championships efter finalesejr over Olga Govortsova.

* Danish Open efter finalesejr over Klara Zakopalova.

* Canadian Open efter finalesejr over Vera Zvonareva.

* Connecticut Open efter finalesejr over Nadia Petrova.

* Pan Pacific Open efter finalesejr over Elena Dementieva.

* China Open efter finalesejr over Vera Zvonareva.

2011:

* Dubai Tennis Championship efter finalesejr over Svetlana Kuznetsova.

* Indian Wells efter finalesejr over Marion Bartoli.

* Charleston Open efter finalesejr over Elena Vesnina.

* Brussels Open efter finalesejr over Peng Shuai.

* Danish Open efter finalesejr over Lucie Safarova.

* Connecticut Open efter finalesejr over Petra Cetkovska.

2012:

* Korea Open efter finalesejr over Kaia Kanepi.

* Kreml Cup efter finalesejr over Samantha Stosur.

2013:

* Luxembourg Open efter finalesejr over Annika Beck.

2014:

* Istanbul Cup efter finalesejr over Roberta Vinci.

2015:

* Malaysian Open efter finalesejr over Alexandra Dulgheru.

2016:

* Pan Pacific Open efter finalesejr over Naomi Osaka.

* Hong Kong Open efter finalesejr over Kristina Mladenovic.

2017:

* Pan Pacific Open efter finalesejr over Anastasia Pavlyuchenkova.

* WTA Finals efter finalesejr over Venus Williams.

2018:

* Australian Open efter finalesejr over Simona Halep.

* Eastbourne International efter finalesejr over Aryna Sabalenka.

* China Open efter finalesejr over Anastasija Sevastova.

Kilde: WTA.

- Vi starter et nyt sundhedsundervisningsprogram, der omhandler leddegigt, men jeg kan ikke uddybe det mere på nuværende tidspunkt, siger hun og fortæller, hvor stor indflydelse, den har haft på hendes liv.

- Når jeg har haft det dårligst, har jeg ikke kunnet stå ud af sengen. Det er så smertefuldt, fortæller den danske tennisstjerne, der i 2014 også gennemførte New York Marathon.

Og i interviewet slår hun også fast, at der er god kontrol over sygdommen nu.

- Jeg føler mig frisk og har det godt. Måske løber jeg et maraton igen på et tidspunkt. Hvem ved, lyder det fra danskeren.

Hun vandt Australian Open i 2018 som sin største bedrift, men samlet set har hun vundet 30 WTA-titler i single - blandt andet sæsonfinalen i 2017.

Caroline Wozniackis karriere på 82 sekunder. Derfor er hun den største danske tennisspiller nogensinde. Redigering: Kristian Hansen

Caroline Wozniacki vinker snart farvel til en eventyrlig karriere. Foto: Shaun Botterill/Getty Images/Ritzau Scanpix Tennis - 6. dec. 2019 - kl. 14:35 Caroline Wozniacki stopper karrieren

Caroline Wozniacki har flere gode veninder verden over. En af dem er Ivanovic. Foto: All Over Press Sport og Spil Carolines vennekreds: Her er jetset-netværket

Se også: Carolines nye Baywatch-look

Se også: Caroline viser bikini-kroppen

18 kommentarer
Vis kommentarer