Se de herlige billeder: Wozniacki giver pokal særbehandling

Daphne Akhurst Memorial Cup, som er det synlige bevis på Caroline Wozniackis Australian Open-sejr, får førsteklassesbehandling af den danske ejer

Caroline Wozniacki har et stykke unik håndbagage med sig i flyet fra Australien. Screendump: Caroline Wozniacki Instagram
Caroline Wozniacki har et stykke unik håndbagage med sig i flyet fra Australien. Screendump: Caroline Wozniacki Instagram

Caroline Wozniacki har fået en ny bedste veninde, og hun behandler hende godt.

Daphne Akhurst Memorial Cup er navnet, og Wozniacki fik hende efter sin dramatiske sejr over Simona Halep i Australian Open-finalen.

Der er naturligvis tale om Australian Open-trofæet, som er opkaldt efter den australske tennislegende Daphne Akhurst, der tilbage for snart 100 år siden vandt turneringen fem gange.

Foreløbig har 27-årige Caroline Wozniacki vundet trofæet én gang, og der er næppe nogen pokal, som hun er lige så glad for.

I hvert fald bliver Daphne Akhurst Memorial Cup ikke sluppet af syne, og hun (for ifølge Wozniacki er der tale om en hun) får en førsteklasses-behandling af den nykårede grand slam-vinder.

Instagram viser Wozniacki Daphne Akhurst Memorial Cup frem, og ingen blandt de omkring 1,2 mio. følgere kan vist være i tvivl om, at hun er glad for det fine stykke sølvtøj.

Screendump: Caroline Wozniacki Instagram
Screendump: Caroline Wozniacki Instagram
 

Hun bliver nænsomt tjekket ind i lufthavnen, får lov at se Roger Federer spille herrernes finale og har såmænd eget sæde - med tilhørende stor hvid pude - i flyet, der transporterer den kommende verdensetter mod næste udfordring.

I den kommende uge spiller Caroline Wozniacki i Skt. Petersborg, hvor hun skal forsøge at vinde karrierens næste pokal.

TRIUMF! Foto: AP Sport og Spil Alt om Wozniacki: Hemmelighederne, pengene og billederne...

Der er grund til at lade champagneproppen spring for Caroline Wozniacki. Foto: Thomas Peter/Reuters/Ritzau Scanpix Tennis - 28. jan. 2018 - kl. 16:08 Caroline i ny liga efter historisk triumf: Så meget bliver hun værd

88 kommentarer
Vis kommentarer