Se den nye fyr i Carolines liv

- Det er nemt at blive fanget i en boble, men Caroline forstår at agere i det her lille, skøre tenniscirkus, siger hendes nye hittingpartner Andrew Fitzpatrick

25-årige Andrew Fitzpatrick har opgivet selv at slå igennem i tennis, så nu ernærer han sig som træningspartner for Caroline Wozniacki, hvilket han håber er begyndelsen på at blive træner.
25-årige Andrew Fitzpatrick har opgivet selv at slå igennem i tennis, så nu ernærer han sig som træningspartner for Caroline Wozniacki, hvilket han håber er begyndelsen på at blive træner.
Følg Tennis

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Er der en ny fyr i Caroline Wozniackis liv?

Svaret er ja. En 25-årig englænder er endda kommet endog meget tæt på den danske single-spiller. Og Andrew Fitzpatrick er oven i købet en særdeles slagfærdig fyr. Både på og uden for banen.

- Jeg elsker det, siger han om sin nye status, og så kan vi vist godt afsløre, at relationen fuldt ud er af sportslig karakter.

Andrew Fitzpatrick er en flot fyr med styr på sine muskler:

Fitzpatrick er nemlig Carolines nye hittingpartner, der dagligt står på den anden side af nettet og leverer den modydelse, han bliver betalt for. Han afløste sidst i 2014 polske Marta Domachowska.

- Det er et rigtigt godt job både på og uden for banen. Du har som spiller brug for et team, som du kan regne med. Som er homogent og uden store egoer. Som både kan arbejde hårdt og have det sjovt sammen, siger den tidligere spiller, der mødte Caroline under Wimbledon for to år siden.

- Her mødte jeg nogle af pigerne. Caroline er nok den mest venlige pige på turen, så alle kender hende. Vi blev venner og begyndte at tale sammen. Jeg var først hos Sloane Stephens (amerikansk topspiller, red.) i et år, men stoppede efter Wimbledon, og så opstod chancen med Caroline efter sæsonen.

Den 25-årige englænder var jule-gæst hos Caroline Wozniacki:

Andrew Fitzpatrick var således med under hele sæsonforberedelsen i Miami, og han nyder det nye selskab.

- Selv om Caroline er ung, er hun allerede erfaren og har været længe på turen. Så hun forstår, hvordan man agerer i dette miljø. Hun er seriøs, når det er nødvendigt, og når hun slapper af, er hun en sjov pige.

- Det sidste er vigtigt, for der er mere i livet end det her skøre lille cirkus, som vi alle er en del af. Det er nemt at blive fanget i en boble her, men jeg er sikker på, at hun forstår, at når hun er færdig med at spille tennis, skal hun have et liv med indhold.

Vil være træner
Den unge englænder har opgivet selv at nå til tops som spiller og håber i stedet på sigt på en trænerkarriere.

- Jeg elsker, at jeg kan mikse det at spille med at træne. Når jeg bliver ældre og ikke slår så godt mere, vil jeg gerne være træner. Jeg ser mig da også som en slags assisterende træner. Men titler er ligegyldige, så længe jeg bliver respekteret af holdet.

Andrew Fitzpatrick blev tilknyttet Wozniacki-lejren i efteråret og var straks imponeret over sin nye makker:

Caroline erklærer sig tilfreds med besættelsen af det vigtige job:

- Andrew får mange bolde tilbage og løber godt. Skal man træne nogle særlige ting, kan han finde ud af at spille de rigtige bolde til det. Uden for banen er han sjov, sådan meget ’laid back’, siger hun.

- Marta ville gerne være lidt mere hjemme, og jeg har brug for nogen, der kan rejse hele tiden. Men er der uger, hvor Andrew ikke kan, vil jeg stadig spørge Marta.

Samarbejdet er ifølge Piotr Wozniacki aftalt sæsonen ud.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.