Se Holger Runes fantastiske aktion

Den danske komet trænede med verdensstjernen Daniil Medvedev og viste undervejs et vildt slag

Holger Rune viste sin fremragende teknik, da han trænede med verdens næstbedste tennisspiller. Foto: Christof Sache/Ritzau Scanpix
Holger Rune viste sin fremragende teknik, da han trænede med verdens næstbedste tennisspiller. Foto: Christof Sache/Ritzau Scanpix
Følg Tennis

Der er masser af frækhed i Holger Runes spil.

Under træningen i Sydfrankrig havde han verdensranglistens nummer 2, Daniil Medvedev, som træningsmakker.

Russerens bold dansede på netkanten og landede herefter ned på Holger Runes halvdel.

Danskeren viste så, hvordan en perfekt stopbold med masser af underskru skal udføres. Den var endda så god, at den hoppede tilbage på Runes halvdel, inden Medvedev fik ketsjeren på. Det morede da også Rune, som viste et kæmpe smil frem.

De to stjerner trænede sammen på tennisakademiet Mouratoglou. Akademiet har lagt Runes aktion op på Twitter med teksten 'Skill, not luck', hvorefter danskeren også har tweetet klippet.

19-årige Rune, der er nummer 42 på verdensranglisten, tabte senest i kvalifikationen til Masters 1000 i Rom, da han havde skadesproblemer.

Inden da blev det til karrierens indtil videre største triumf med en ATP 250-tuneringssejr i München. Han vandt 604.798 danske kroner og en lækker BMW i4 M50, der kører på el.

Holger Rune har dog endnu ikke kørekort og blev derfor bestormet på Instagram.

- Det var meget sødt. Der var en hel masse køreskoler, der havde skrevet til Holger, som havde skrevet 'du skal bare sige til. Vi vil gerne hjælpe dig'. De ville lave et fleksibelt skema, sagde mor og manager, Aneke Rune, i lørdags til Ekstra Bladet.

Næste turnering for danskeren er i Lyon. Den begynder på søndag, hvorefter grand slam-turneringen French Open venter efterfølgende.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ekstra Bladet har netop lanceret en podcast om det skandaleombruste VM 2022 i Qatar. Du kan høre første afsnit her:

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+