Sejr til Clara i Rusland

Clara Tauson levede op til favoritværdigheden med en sejr i første kvalifikationsrunde i Sankt Petersborg

Clara Tauson tog i sidste uge sin første sejr på WTA Tour, da hun vandt finalen i Lyon. Foto: Sandrine Thesillat / Panoramic //Ritzau Scanpix
Clara Tauson tog i sidste uge sin første sejr på WTA Tour, da hun vandt finalen i Lyon. Foto: Sandrine Thesillat / Panoramic //Ritzau Scanpix
Følg Tennis

Trods den imponerende sejr ved WTA-turneringen i Lyon for en lille uge siden må den danske tenniskomet Clara Tauson foreløbig stadig igennem kvalifikationen for at komme ind i de store turneringer.

Dog er hun topseedet i kvalifikationen til WTA-turneringen i russiske Sankt Petersborg, og hun levede op til seedningen i sin første kamp, som blev vundet med 7-5, 6-3 over russeren Ekaterina Shalimova.

Dermed skal hun blot vinde én kamp mere for at nå ind i hovedturneringen. Den kamp spilles søndag.

Det var en noget ujævn præstation fra den 18-årige dansker, som havde lidt problemer i egen serv. Til gengæld var hun skarp i sin to år ældre modstanders servepartier.

Første sæt blev en noget urytmisk omgang for Tauson, der er oppe som nummer 96 på verdensranglisten. Hun blev brudt to gange af Shalimova, som rangerer mere end 600 pladser lavere end danskeren.

Til gengæld leverede hun selv tre servegennembrud, som gjorde, at sættet endte på danske hænder med 7-5.

Det så ellers kritisk ud, da russeren bragte sig på 5-3 med sit andet brud i træk, men den danske teenager fandt det gode spil frem, da det var nødvendigt.

Tauson tog fire partier på stribe og snuppede sætsejren på sin første sætbold.

Andet sæt åbnede præcis så ujævnt, som det første sæt havde været.

De tre første servepartier resulterede i brud. Det kunne danskeren være bedst tjent med, da hun stod for to af de tre servegennembrud.

Hun holdt selv serv til 3-1, og det nærmede sig en afgørelse, da Tauson to gange havde breakbold i Shalimovas efterfølgende.

Russeren klarede frisag efter et langt parti, men hun kom aldrig i nærheden af at bryde den danske favorit.

I stedet lukkede Tauson kampen på sin anden matchbold. Meget symptomatisk i russerens serv.

Vild pris: Nu har tidligere FCK-boss solgt luksusejendom

Træner-ros trods tæv: Holger fik vist sit niveau

Clara Tauson vandt sin første WTA-titel i Lyon i sidste weekend.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.