Sender Federer ud af comebackturnering

Kvartfinalen blev endestation for Roger Federer i Qatar Open, tennisstjernens første turnering i over et år

Roger Federer var sidste år ramt af en knæskade. Foto: Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Roger Federer var sidste år ramt af en knæskade. Foto: Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Følg Tennis

Det blev kun til to kampe for Roger Federer i Qatar Open.

Torsdag røg det schweiziske tennisikon ud af ATP-turneringen, som var Federers første i over et år.

Nikoloz Basilashvili fra Georgien ekspederede Federer ud i kvartfinalen med en sejr i tre sæt med cifrene 3-6, 6-1, 7-5.

- Det er ufatteligt. Han (Federer, red.) er en af de bedste nogensinde, siger Basilashvili efter sejren ifølge Reuters.

- Bare at spille mod ham betyder så meget for mig. Jeg er meget glad for, at han spiller igen. At vinde mod ham er en drøm, der går i opfyldelse. Han har altid været mit idol. Han er en utrolig spiller.

Federer så ellers ud til at have sat kurs mod semifinalerne efter første sæt, som kom i hus efter et enkelt servebrud undervejs.

Men i andet sæt kom Basilashvili altså op i gear. Georgieren var overbevisende og brød Federer to gange på vej mod sætsejren.

I tredje og afgørende sæt begyndte den manglende kamptræning formentlig at sætte sine spor hos Federer.

De to fulgtes ganske vist ad det meste af tiden ved at holde serv, men da det spidsede til, havde Basilashvili mest at skyde med. Georgieren brød til 6-5 og kunne dermed selv serve sejren hjem.

Basilashvili kom hurtigt på 40-0, men så bed Federer lidt fra sig, så georgieren endte med at måtte tage tre matchbolde i brug.

Før deltagelsen i Qatar Open var Roger Federer senest i aktion i sidste års Australian Open, der blev spillet i januar.

Federer vendte på grund af en knæskade ikke tilbage, da tennissæsonen blev sat i gang igen efter coronapandemien.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter