Det lykkedes ikke for Caroline Wozniacki at gøre sig gældende for alvor på det sportslige plan i årets udgave af Wimbledon, hvor det blev til en skuffende exit mod Garbine Muguruza i fjerde runde.
Til gældende fik den danske tennisstjerne ryddet overskrifterne med sin kritik af den skæve kønsfordeling i den legendariske tennisturnering.
Roger Federer afviser Wozniackis kritik
- Jeg ville elske at have spillet på en stor bane. Det er det, man træner hårdt for. Men kvinderne har ikke de store muligheder for at spille på de store baner her. Der bliver oftest kun placeret én kvindekamp på Centre Court og én på bane et hver dag, lød det fra Wozniacki, som ikke var tilfreds med underlaget på Bane 2, der blev endestationen.
- Det føles anderledes (end ved andre grand slam-turneringer, red.). Det er alt, jeg kan sige. Jeg tror, mange af os kvinder føler, at vi også fortjener at spille på de største baner foran et stort publikum, fortsatte hun.
Den udtalelse fik mandag kønsforsker Karen Sjørup til at kalde Caroline Wozniacki en 'heltinde' og der er også masser af opbakning fra verdens bedste kvindelige tennisspiller, Wozniackis nære veninde Serena Williams.
Amerikaneren blev efter sin sejr over Victoria Azarenka spurgt, om hun er enig i danskerens kritik af, at mændene har en urimelig overvægt at kampene på de store baner.
Efter exit: Wozniacki skaber overskrifter i England
Og det er hun.
- Hvert år er der to herrekampe og en kvindekamp på de store baner, Bane 1 og Centre Court. Du ved, vi kæmper stadig mod det. Vi har gjort nogle fremskridt, men forhåbentlig gør vi flere, svarede verdensetteren, der mener, at der fortsat er masser af plads til forbedringer.
- Vi har gjort fremskridt og sikret, at kvinderne får flere af de store kampe. Men det tager tid. Forhåbentlig når vi til det punkt, hvor der bliver endnu flere kampe på de store baner.
Har Wozniacki ret? Her er tallene bag kritikken
Serena Williams giver også Caroline Wozniacki ret i, at det er et emne, som optager de kvindelige topspillere.
Se Serenas to minutter lange pressemøde, hvor hun uddyber kritikken.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.