Serena Williams chokerer og taber French Open

Serena Williams tabte overraskende French Open-finalen mod Garbiñe Muguruza, som vandt sin første Grand Slam

Serena Williams har tabt finalen i French Open. Vinderen er i stedet spanske Garbine Muguruza (Foto: AP).
Serena Williams har tabt finalen i French Open. Vinderen er i stedet spanske Garbine Muguruza (Foto: AP).

Garbiñe Muguruza vandt 7-5, 6-4 over Serena Williams i French Open-finalen og er den første spanske vinder af tennisturneringen siden Arantxa Sanchez-Vicario i 1998.

Serena Williams kom allerede i store problemer i starten af første sæt, hvor spanieren kom foran med 4-2 i partier.

Men den amerikanske verdensetter kæmpede sig flot tilbage og udlignede til 4-4, og så havde de fleste nok regnet med, at Muguruza ville tabe første sæt.

Men sådan skulle det ikke gå. Muguruza brød for anden gang Serena Williams' serv og kom foran med 6-5.

Se også: Verdens 100 mest kendte sportsfolk: Hvor er Caroline og Kevin?

Serena Williams havde flere chancer for at bryde tilbage i det efterfølgende parti, men Muguruza forsvarede sig godt og udnyttede efter et langt parti sin tredje sætbold.

I andet sæt kom Muguruza flyvende fra start og brød sin modstanders serv endnu en gang.

Spanske Garbine Muguruza vinder 7-5, 6-4 over amerikanske Serena Williams i French Open-finalen. (Foto: AP)
Spanske Garbine Muguruza vinder 7-5, 6-4 over amerikanske Serena Williams i French Open-finalen. (Foto: AP)
 

Serena Williams spillede egentlig i perioder meget godt, men spanieren havde læst mange af verdensstjernens slag.

Se også: Djokovic skovler penge ind

Mest imponerende blev Muguruza ved med at bevare roen i sit spil og vandt andet sæt med 6-4.

Muguruza var den første spanske kvinde til at nå finalen ved French Open siden Conchita Martinez i 2000. Dengang vandt franske Mary Pierce turneringen.

Den seneste spanske French Open-titel snuppede Arantxa Sanchez-Vicario som tidligere nævnt tilbage i 1998.

1 af 2 En udmattet Garbine Muguruza smider sig på banen efter en velfortjent sejr mod Serena Williams. Muguruza vinder 7-5, 6-4. (Foto: AP).
2 af 2 Serena Williams har tabt finalen i French Open. Vinderen er i stedet spanske Garbine Muguruza (Foto: AP).
11 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere