Serena Williams i gyser mod seedet spiller

En rutsjebanetur af en kamp endte efter et fejlfyldt første sæt med, at Serena Williams avancerede i Paris

Serena Williams er videre til tredje runde. Foto: AP
Serena Williams er videre til tredje runde. Foto: AP

Arrangørerne for et stort fodbold-arrangement for børn kan nu glæde sig over, at TV2 har givet lov til en storskærmsvisning af kampen mellem Danmark og Peru. Billedet viser de danskere spillere, da de slog Irland 5-1. Foto: Lars Poulsen/POLFOTO VM 2018 Stor børne-fodboldfest fik forbud af TV2: Nu får de fantastisk nyhed

Første sæt var fyldt med fejl, og Serena Williams så ud til at være langt væk fra sit tidligere niveau.

Tennisdronningen fik dog spillet sig tilbage i opgøret og endte med at avancere til tredje runde i French Open torsdag.

Her vandt Serena Williams 3-6, 6-3, 6-4 over Ashleigh Barty, der er fra Australien, da hun slog en regulær vinder og sikrede sejren i sit serveparti foran 5-4 i tredje og afgørende sæt.

Første sæt var ingen nydelse for fans af Serena Williams, da amerikaneren med de 23 grand slam-titler havde overordentlig svært ved at finde sit gode spil frem.

De to spillere holdt dog deres servepartier frem til 2-2. Derefter servede Ashleigh Barty, der er nummer 17 i verden, sig foran 3-2 for umiddelbart efter at bryde Serena Williams rent.

Barty tog første sæt, og Serena Williams virkede i store problemer, da hun også lagde ud med at blive brudt til 0-1 rent i andet sæt.

Herefter brød Williams dog hurtigt tilbage og udlignede, bragte sig foran 2-1, brød Barty igen og servede sig foran 4-1.

Sættet blev vundet 6-3, og i tredje sæt virkede Williams stærkest mentalt og brød til 2-1-føring og sikrede sejren.

Serena Williams er tilbage i grand slam-sammenhæng for første gang i 16 måneder, efter at den 36-årige tennisstjerne i første runde slog tjekkiske Kristyna Pliskova.

Williams er nede som nummer 451 i verden, efter at hun satte karrieren på pause efter sejren i Australian Open i fjor, da hun har været gravid og født en datter.

I tredje runde skal Serena Williams møde tyske Julia Görges, der er nummer 11 i verden.

Granit Xhaka måtte i smerter hjælpes fra træningsbanen. Foto: Gabriele Putzu/AP/Ritzau Scanpix VM 2018 VM-chok: Stjernen alvorligt skadet

Marco Trungelliti var på vej på stranden, men så skulle han pludselig til French Open for at spille. Foto: Alessandra Tarantino / Ritzau Scanpix Tennis Bedstemor i bad: Pludselig skulle barnebarn spille French Open

Brian Laudrup har lige scoret - og Søren Colding løber ud mod målscoreren. Få sekunder efter laver de jubelscenen, der er blevet ikonisk for dansk VM-succes. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Søren Colding om lige netop dét billede: Undskyld

3 kommentarer
Vis kommentarer