Serena Williams tangerer Navratilova-rekord i US Open

Også storesøster Venus og flere andre favoritter er klar til fjerde runde. Caroline Wozniacki spiller fredag.

Serena Williams er for alvor ved at skrive sig ind i historiebøgerne som historiens største kvindelige spiller. Foto: AP/Julio Cortez.
Serena Williams er for alvor ved at skrive sig ind i historiebøgerne som historiens største kvindelige spiller. Foto: AP/Julio Cortez.
Følg Tennis

Amerikanske Serena Williams er klar til tredje runde i US Open, efter at hun torsdag sikkert vandt over landsmanden Vania King med 6-3, 6-3.

Sejren var Williams' 306. i en grand slam-turnering, hvilket er en tangering af Martina Navratilovas rekord hos kvinderne.

Vania King, nummer 87 i verden, var chanceløs i kampen, hvor Williams sendte 13 esser og 38 vinderslag over nettet.

Williams havde i kampen ingen problemer med den skulder, som ellers har givet hende noget bøvl den seneste tid.

Serena Williams er ved US Open på jagt efter titel nummer 23 i en grand slam-turnering. Sker det, vil det være ny rekord. Steffi Graf nåede samlet 22 titler i single i de fire største turneringer.

Blandt tilskuerne i New York var blandt andre rapperen Jay Z og hans bedre halvdel, superstjernen Beyonce. Kun godt en time skulle de sidde på stadion, før Serena Williams havde klaret ærterne. I fjerde runde møder hun svenskeren Johanna Larsson.

Storesøster Venus Williams er også klar til næste runde, efter at hun i to sæt slog tyskeren Julia Georges. Den 36-årige Williams spiller med i US Open for 18. gang i karrieren.

Fjerdeseedede Agnieszka Radwanska fra Polen havde lidt større problemer mod briten Naomi Broady, men vandt 7-6, 6-3.

Danske Caroline Wozniacki spiller torsdag eftermiddag klokken 17 dansk tid sin tredjerundekamp mod rumæneren Monica Niculescu på Arthur Ashe Stadium.

Efter Wozniackis triumf: Hun kan nå finalen igen

Nadal spiller sig let videre i New York

French Open-vinderen færdig i US Open

Løchte og makker slår seedet par ud af US Open

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.