Serenas mesterstykke: I finalen syv måneder efter fødsel

Serena Williams viste skræmmende styrke i semifinalen ved US Open og er klar til sin niende finale i New York

Foto: AP
Foto: AP

Den amerikanske tennisstjerne Serena Williams er klar til finalen ved grand slam-turneringen US Open.

Det står klart, efter at hun natten til fredag ekspederede den 19.-seedede lette, Anastasija Sevastova, ud af turneringen på blot 66 minutter.

Det skete med de stensikre sejrscifre 6-3, 6-0.

Serena Williams, der er seedet som nummer 17, har tidligere vundet US Open seks gange og står lørdag i sin niende finale i turneringen.

Den 36-årige tennisstjerne får dermed muligheden for at tangere Margaret Courts rekord for flest vundne grand slam-titler - 24.

Det er blot syv måneder siden, at Serena Williams vendte tilbage til sporten, efter at hun sidste år fødte sit første barn.

Lørdag får hun igen muligheden for en sejr, når hun møder den 20-årige Naomi Osaka, der bliver den første japanske kvinde, der står i en grand slam-finale.

Den 20.-seedede Osaka formåede i sin semifinale at afværge 13 breakbolde til Madison Keys, der nåede US Open-finalen sidste år.

Japaneren viste selv stor kølighed i de afgørende øjeblikke og brød amerikanerens serv på tre ud af fire breakbolde.

- Dette kommer til at lyde rigtig slemt, men jeg tænkte kun på, at jeg ville spille mod Serena. Jeg elsker dig (Serena, red.). Jeg elsker alle, siger Naomi Osaka efter kampen.

De 'normale' danske landsholdsspillere kan med aftalen nu igen trække i arbejdstøjet. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 6. sep. 2018 - kl. 20:04 Fodbolden reddet: DBU og spillerne indgår aftale

Målmand Christoffer Haagh optræder til dagligt på det danske futsallandshold, og han er altså en af dem, der har fået Adolfo 'Dolle' Rodriguez til at stoppe. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 6. sep. 2018 - kl. 19:38 Midt i konflikten: Landstræner-assistent forklarer sit pludselige stop

Det danske hold var godt tilfredse med 0-3-resultatet. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 6. sep. 2018 - kl. 18:53 Dansk tv-kommentator svarer på kritik efter 'reality-show'

8 kommentarer
Vis kommentarer