Serenas stille succes: God for halvanden milliard!

Serena Williams har i det stille skabt sig en formue på halvanden milliard kroner, og nu hjælper hun nye iværksættere i gang med samme ambitioner som på banen

Ambitiøse Serena Willams rammer også bolden rent i forretningsverdenen. Foto: REUTERS/Lucas Jackson/Ritzau Scanpix
Ambitiøse Serena Willams rammer også bolden rent i forretningsverdenen. Foto: REUTERS/Lucas Jackson/Ritzau Scanpix

Egentlig er det ikke streng nødvendigt for den daglige husholdning, for hendes mand Alexis Ohanian er mangemilliardær som medstifter af Reddit.

Men tennisstjernen Serena Williams har lige så stille gået under radaren og har skabt sit eget business-imperium, der efterhånden har vokset sig stort.

Ifølge Forbes Magazine har den 37-årige mor til knap to-årige Olympia i dag banket en formue på 225 millioner dollars, godt halvanden milliard kroner, sammen uden brug af hverken for- eller baghånd.

Dermed er hun den første atlet, der opnår en placering på magasinets liste over verdens rigeste ’self-made women’.

Gennem de seneste fem år har hun som investor lagt penge i 34 iværksætter-firmaer, og i april erklærede hun officielt Serena Ventures for åben. Og hun vil selv være aktiv i forhold til de brands, hun støtter.

- Jeg vil være en del af det. Jeg vil have med firmaets infrastruktur at gøre. Jeg vil være dets brand og ikke bare dets ansigt, forklarer hun til magasinet.

Serena Williams banker især udenfor banen dollars ind på sin bugnende konto. Foto: AP Photo/Elaine Thompson/Ritzau Scanpix
Serena Williams banker især udenfor banen dollars ind på sin bugnende konto. Foto: AP Photo/Elaine Thompson/Ritzau Scanpix

Tv-indtægter har generelt boostet sportsstjernernes indtægter de senere år, og for kvinderne er tennis den absolutte topscorer.

Serena Williams har gennem mange år beskæftiget sig med design, og hovedvægten i hendes nyere investeringer ligger da også på mode, smykker og skønhedsprodukter.

Amerikaneren er yderst modeinteresseret. Her flankeres hun af Vogue-redaktør Anna Wintour og veninden Caroline Wozniacki ved modeugen i New York. Foto: AP Photo/Bebeto Matthews/Ritzau Scanpix
Amerikaneren er yderst modeinteresseret. Her flankeres hun af Vogue-redaktør Anna Wintour og veninden Caroline Wozniacki ved modeugen i New York. Foto: AP Photo/Bebeto Matthews/Ritzau Scanpix
 

Udover præmiepengene nyder den 23-dobbelte grand slam-vinder stadig godt af sponsorer som Nike og JPMorgan Chase, og Forbes har senest opgjort hendes årlige indtjening til 29 millioner dollars, små 200 millioner kroner.

Forbes kalder hendes baggrundshistorie for ’ægte Hollywood-materiale’ med faderen, der med begrænsede tenniskundskaber skabte stjerner ud af Serena og storesøster Venus og løftede familien ud af fattige Compton i Californien.

Richard Williams satsede på at skabe to tennisstjerner, og det gjorde han med Venus og Serena (th). Foto: AP Photo/Alastair Grant/Ritzau Scanpix
Richard Williams satsede på at skabe to tennisstjerner, og det gjorde han med Venus og Serena (th). Foto: AP Photo/Alastair Grant/Ritzau Scanpix

Serena mindes selv sin opvækst i interviewet.

- Du ser folk komme gående ned ad gaden med AK47-rifler og tænker, at det nok er bedst at gå indenfor. Når du hører skud, dukker du dig.

Siden har hun nu ikke dukket sig for ret meget og er hellere gået imod strømmen. Meget få farvede amerikanere har skabt forretningsimperier på egen hånd, og som Williams bemærker det:

- Er der nogen bedre måde at sende det signal på?

Hun har dog også brændt sig på investeringer, og tre fjerdedele af de iværksættervirksomheder, hun nu har sat penge i, er på et tidligt udviklingsstadie.

- Det er sjovt at gå med i, men jeg gambler ikke, siger Serena Williams, der vender tingene med flere folk men især sætter pris på et godt råd fra en mentor:

Serena Williams giftede sig sidste år med  Alexis Ohanian, og han er hendes vigtigste rådgiver i forretningsanliggender. Foto: Gareth Fuller/REUTERS/Ritzau Scanpix
Serena Williams giftede sig sidste år med Alexis Ohanian, og han er hendes vigtigste rådgiver i forretningsanliggender. Foto: Gareth Fuller/REUTERS/Ritzau Scanpix

- Jeg har virkelig lært meget af Alexis, siger stjernen, der aldrig havde hørt om Reddit, da hun for fire år siden mødte sin mand i Rom, mens han på sin side vidste meget lidt om tennis.

- Hun er fast besluttet på at være fantastisk til alt, hun går i gang med, siger han til magasinet om sin succesrige hustru, der ikke mindst kan markedsføre via sin enorme følgerskare på de sociale medier.

Se også: Mor-comeback i fantomdragt: Sådan har du aldrig set Serena før

Se også: Serena smider tøjet for en god sag

63 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere