'Sharopovas karriere er måske slut'

Maria Sharapova befinder sig i en skidt situation, mener tennischef. Sharapova røg i marts i dopingfælden

Den dopingdømte tennisstjerne kan stå over for en karriereafslutning som følge af hendes suspension. (Foto: All Over Press)
Den dopingdømte tennisstjerne kan stå over for en karriereafslutning som følge af hendes suspension. (Foto: All Over Press)

Den russiske tennisstjerne Maria Sharapova har måske spillet sin sidste kamp på topplan.

Sådan lyder meldingen fra Det Russiske Tennisforbunds præsident, Shamil Tarpischev, efter at Sharapova i marts stod frem og fortalte, at hun var testet positiv for brug af stoffet meldonium.

Tennisstjernen har været suspenderet lige siden, og Tarpischev føler sig ikke sikker på, at hun fortsætter karrieren.

- Det er meget tvivlsomt. Hun befinder sig i en meget skidt situation, siger tennischefen til det russiske medie R-Sport.

29-årige Sharapova er som følge af sin suspension ikke blandt deltagerne i French Open, der begynder på mandag.

Meldonium, der er et lægemiddel mod hjerteproblemer, kom på Det Internationale Antidopingagenturs (Wada) liste over forbudte stoffer 1. januar i år.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Se også: Dumpede doping-blindtest - omgående suspenderet

Se også: Doping-livline freder ikke Maria Sharapova

Se også: Rumænsk løber er havnet i Sharapova-fælden

12 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere