Simona Halep udspiller spanier på vejen til kvartfinale

Rumæneren Simona Halep er videre i French Open efter en overbevisende sejr over spanske Carla Suárez Navarro

Simona Halep har kurs mod kvartfinalen. Foto: AP
Simona Halep har kurs mod kvartfinalen. Foto: AP

Et godt bud på en vinder af French Open hos kvinderne er fortsat rumæneren Simona Halep.

Mandag viste Simona Halep overlegent grusspil i en knusende sikker sejr på 6-1, 6-1 over Carla Suárez Navarro. Dermed er Halep klar til kvartfinalen.

Kampen varede kun en time, og det var med Halep i en altdominerende rolle.

Se også: Tæt på topseedning: Caroline springer fem pladser frem

Tidligere havde de to spillere mødt hinanden fem gange på grus, og hver gang har det været med Carla Suárez Navarro som vinder.

I 2010 og 2012 vandt Carla Suárez Navarro de indbyrdes kampe i Barcelona, i 2013 vandt spanieren i French Open, mens Simona Halep også tabte to kampe i Rom i 2014 og 2015.

I 2014 nåede de dog aldrig at udveksle en bold, da Simona Halep trak sig med en skade inden opgøret.

På grund af historikken var Simona Halep nervøs inden mandagens tenniskamp.

- Det er altid hårdt at spille mod Carla, jeg har aldrig vundet over hende på grus før. Men alt gik godt for mig denne gang, siger Halep i et interview på banen.

Det er lige før, at Simona Halep ikke bare skal hjem på sofaen og strække ben på grund af den korte kamp.

- Normalt vil jeg hvile mig efter en kamp, men det kan være, jeg skal spille lidt mere eller løbe en tur. Det skal jeg lige snakke med min træner om, lyder det fra rumæneren.

Se også: Suveræn sejr sender Nadal i kvartfinalen i Paris

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere