Annonce:
Annonce:

- Skal blive fortrolig med sine dæmoner

Holger Rune følte sig chikaneret, da han tirsdag røg ud af Argentina Open, og danskerens højlydte frustrationer er ikke et ukendt fænomen. Eksperten Michael Mortensen ser både teenagerens temperament som en styrke, men også en udfordring, der skal tøjles

Arkivfoto: James Gourley/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: James Gourley/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Tennis

Bølgerne gik højt i tirsdagens ATP-kamp mellem danske Holger Rune og argentineren Sebastian Baez.

Den danske tennisstjerne var yderst utilfreds med tilskuerne og forsøgte også at tysse på publikum, da han mente de chikanerede ham med tilråb.

- Argentina Open er en smuk turnering, men desværre var der ikke en god atmosfære, da jeg spillede, som Rune selv udtrykte det på sin Instagram efter nederlaget.

- Jeg kan ikke lide, at folk råber 'hold kæft' til mig under kampen, eller at publikum bevidst laver støj, når jeg server, lød det fra den 18-årige dansker.

Det er ikke første gang, at frustrationerne får frit løb, og Runes temperament bliver et tema i kølvandet på et nederlag. Og det vil formentlig ske igen.

Annonce:

Sådan lyder i al fald forudsigelsen fra tennisekspert Michael Mortensen. Den tidligere storspiller og nuværende kommentator hos Eurosport mener, at Rune er i en modningsproces.

- Jeg tror ikke, det er sidste gang, man ser sådan noget fra ham. Han skal blive fortrolig med sine dæmoner, inden de udebliver. Det er en naturlig proces, og han er stadig ung.

- Nogle bruger publikum som inspiration, og man kan håbe, at når han bliver en mere rutineret spiller, lærer han, at ignorere publikum.

Holger Rune er et af danmarks største tennistalenter. Foto: Lars Poulsen /Freelance EB
Holger Rune er et af danmarks største tennistalenter. Foto: Lars Poulsen /Freelance EB

I vælten for udråb
Michael Mortensen har dog ikke mistet håbet til det danske tennishåb, som stadig har en stor fremtid foran sig.

- Jeg ser det som et tegn på, at han er en spiller, som vil vinde hver en kamp, og det er sundt.

- Han skal have mere tid til at udløse sit potentiale. Men man kommer jo ikke i top 100 for ingenting. Han har fortjent sin rangering.

Det er ikke første gang, at Holger Rune kommer i uføre under en tenniskamp.

Annonce:

I juni sidste år åbnede ATP(Association of Tennis Professionals) endda en sag imod danskeren, efter at han tilsyneladende var kommet med homofobiske tilråb. Rune var efterfølgende lynhurtigt ude og undskylde episoden.

Men få måneder senere var temperamentet igen i fokus. I oktober 2021, råbte han "Lortesport, mand! Rend mig i røven" i forbindelse med en anden kamp.

Holger Rune er Danmarks største tennishåb på herresiden og har allerede opnået en rangering som nummer 88 i verden.

Teenageren skal efter planen igen i kamp ved Chile Open i slutningen af februar.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: