Skandaløse scener i topkamp: Sociale medier koger

Kinesiske Zhang Shuais nederlag til Angelique Kerber ved China Open tændte en ven helt af, der gik amok på en tilhænger af den tyske stjerne

Foto: Tony O'Brien/Ritzau Scanpix
Foto: Tony O'Brien/Ritzau Scanpix

China Open er blevet ramt af  en skandaløs hændelse.

Søndag tabte hjemmebane-darlingen Zhang Shuai til tyske Angelique Kerber, hvilket fik en person, der skulle være ven til Zhang, til at slå løs på en Kerber-tilhænger.

Overfaldet skete nemlig ved spillerens boks på tilskuerrækkerne. Det skriver South China Morning Post.

Der er angiveligt tale om broderen til Zhangs træner. I videoer, der florerer på sociale medier, kan man se, hvordan han banker løs på en anden tilskuer.

Mange brugere på Twitter fordømmer denne optræden og foreslår overfaldsmanden bandlyst fra turneringen.

Vidner til episoden beretter, at den forulempede jublede over Kerber gennem hele kampen, og ekstra højt foran Zhang-lejren, da kampen sluttede.

30-årige Zhang er verdens nummer 35.

Kerber ligger nummer 13 på listen. Tyskeren, der er rundet de 31 år, har tre Grand Slam-titler på cv'et.

De er kommet ved Australian Open, US Open og ved Wimbledon.

Hverken Kerber eller Zhang er med i China Open længere. Det er til gengæld Caroline Wozniacki.

Den kinesiske turnering går ind i ottendedels-finalerne, hvor Wozniacki skal op imod Katerina Siniakova fra Tjekkiet.

Se også: Grov adfærd: Stjernen straffes med 16 ugers udelukkelse

Se også: Caroline foldede sig ud: Knusende overlegen

Se også: - Jeg så en virkelig lækker kvinde på tribunen

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere