Skidt med afbud - Wozniacki er verdens bedste

Turneringsledelsen er kede af afbud fra en tidligere verdensetter, men glæder sig over, at man har 'verdens bedste' spiller med i form af Caroline Wozniacki

I januar 2017 talte eksperterne sådan om Caroline Wozniackis muligheder i 2017 - se om de fik ret?

Når Caroline Wozniacki 1. januar indleder årets første turnering, ASB Classic i newzealandske Auckland, så står det nu klart, at en af de helt store konkurrenter til titlen mangler.

Den tidligere verdensetter, hviderusseren Victoria Azarenka, havde ellers planlagt at gøre comeback efter et halvt års pause, men hun har nu meldt fra.

- Vi er meget skuffede, men vi kan alle forstå, at familien kommer først, siger turneringsdirektør Karl Budge til Radio New Zealand.

Azarenka har ikke spillet siden Wimbledon i juni, fordi hun har gang i en længerevarende  retssag med sin tidligere partner Billy McKeague omkring deres 1-årige søn Leo.  Sagen holdt også hviderusseren ude af US Open i september, og dengang var det fremme, at hun ikke måtte forlade Californien, før sagen var afsluttet.

Caroline Wozniacki vandt WTA-sæsonfinalen i slutningen af oktober. Foto: AP
Caroline Wozniacki vandt WTA-sæsonfinalen i slutningen af oktober. Foto: AP

Se også: Tennis-stjerne kan tvinges til afbud: Hendes baby er gidsel

Se også: Stjernen overfaldet med kniv: 'Jeg begynder at elske min nye hånd'

I stedet var målet at være med igen fra den nye sæson, og turneringen i New Zealand var udset som den perfekte opvarmning for Azarenka til årets første Grand Slam, Australian Open, hvor hun har fået et wildcard.

- Jeg talte med hende for to dage siden, og hun havde lige været på træningsbanen og så frem til at spille, siger Budge.

- Hun har hele tiden gået efter årets første uge til sit comeback, men desværre for hende fortsætter denne sag med at trække ud og holde hende væk fra det, som hun elsker, siger Budge.

Verdens bedste Wozniacki
Heldigvis har ASB Classic deltagelse af andre store spillere.

- Vi har verdens formentlig bedste spiller i øjeblikket, Caroline Wozniacki, med i turneringen. Hendes form i anden halvdel af sæsonen var fantastisk, siger Budge.

- Hun vandt sæsonfinalen, og det bliver stadig en god turnering, siger Budge.

Sidste år var Wozniacki tredjeseedet i Auckland, men tabte allerede i kvartfinalen til tyske Julia Görges i en tresætskamp.

I 2018-udgaven er Caroline Wozniacki førsteseedet, mens Görges er med igen, ligesom spillere som Barbara Strycova og Agnieszka Radwanska ventes at komme langt. Danskeren rejser allerede 27. december til New Zealand med sin far for at vænne sig til tidsforskellen.

WOZNIACKI I AUCKLAND
2017: Kvartfinale
2016: Semifinale
2015: Finale
2009: Kvartfinale

SENESTE FEM VINDERE I AUCKLAND
2017: Lauren Davis
2016: Sloane Stephens
2015: Venus Williams
2014: Ana Ivanovic
2013: Agnieszka Radwanska

Wozniacki har netop rundet tre millioner Twitter-følgere:

Præmiepigen Martina Hingis charmerede først den ganske tennisverden, men så begyndte meget at gå galt. Foto: All Over Press Sport og Spil Kokain, utroskab og en alt for skarp tunge: Tennisdarling satte det hele over styr

I HIK udgør fra venstre Holger, Clara, Hannah og Sebastian en unik talentgruppe, men de er oppe imod udenlandske konkurrenter, der får en helt anden støtte. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Her er Carolines arvtagere - men deres konkurrenter løber med pengene

Se også: Wozniacki forklarer: Sådan var det at være verdens bedste

85 kommentarer
Vis kommentarer