- Det skulle have været en af de store højdepunkter, men efter den kamp mente min far, at jeg havde været en skandale og en skamplet, og han tillod mig ikke at komme med tilbage på hotellet.
Jeg måtte blive på Wimbledon i players lounge den eftermiddag og aften og prøve, om jeg kunne sove der. Jeg gemte mig på en sofa i håb om, at ingen ville finde mig, men det gjorde rengøringsfolkene klokken 23. Turneringslederen blev tilkaldt, og jeg måtte finde et andet sted at sove. Uden penge, uden kreditkort, uden alt’.
De hjerteskærende beretninger om tennisstjernen Jelena Dokic oplevelser med sin voldelige far, Damir, bliver ved at sive ud, før hendes bog udkommer, og nu har BBC talt med hende.
Den ovenstående beskrivelse dækker timerne efter hendes tabte semifinale i London mod Lindsay Davenport i 2000, da hun var 17 år gammel. Året før var hun brudt igennem samme sted med en sensationssejr over verdens nummer et, Martina Hingis.
Men inde bag succeshistorien ulmede den menneskelige tragedie. Damir Dokic fik seks måneders karantæne fra WTA-turen efter voldsom optræden i flere grand slams, men for det unge offer, var det ligesom om, ingen interesserede sig for hendes skæbne.
’Folk så, hvordan min far var, hvordan han opførte sig. På den baggrund skulle man vel tro, at nogen kom til mig og spurgte, hvordan jeg havde det. Bare et venligt ord havde været rart. Men det skete ikke’, siger Jelana Dokic.
Familien flygtede fra Balkan-krigen og kom til Australien, da hun var 11 år gammel, men siden tvang Damir Dokic familien hjem til Serbien.
- Det var ikke min beslutning. Jeg elskede Australien og var taknemmelig over, hvad landet havde givet mig som flygtning. Jeg følte mig helt som australier, men det tog han fra mig. Jeg var kun 17 år. Jeg blev tvunget til at optræde som serber, men det var slet ikke mig’.
Hun forlod familien midt om natten, fortæller hun, kun med en kuffert og sin ketsjertaske. Et par måneder før havde hun skrevet under på, at hun overførte alle sine indtægter fra sporten til sin far.
Hun efterlod en otte år yngre bror og havde så massiv skyldfølelse, at hun overvejede selvmord.
- Jeg følte, at jeg svigtede. Min far lod mig ikke tale med min bror i fem-seks år. Det tog meget hårdt på mig. Jeg følte mig værdiløs, mistede selvtillid og selvværd. Jeg følte, at alle andre var et bedre sted end mig. Det eneste, jeg ønskede mig, var et normalt liv og at spille tennis’.
Jelena Dokic prøvede flere gange at finde en slags forståelse med sin far. Det lykkedes aldrig.
’Det er svært at kommunikere med en mand, der ikke føler, at han har gjort noget galt, og som ikke føler nogen skyld.
Jeg levede i 30 år i en slags smerte, så nu er det tid for mig til at kigge fremad. Jeg må efterlade folk, der ikke vil mig det bedste. Ønsker jeg, at jeg havde haft en normal far? Absolut. Men du kan ikke vælge dine forældre’, kommer det fra den meget hårdt prøvede Jelena Dokic.
Hun forsøgte adskillige gange at vende tilbage til tennistoppen men fandt aldrig sit tidligere niveau.
Dertil var de indre sår nok for dybe og for mange.
Tennisstjernen overraskede alle - levede et forfærdeligt liv
Kokain, utroskab og en alt for skarp tunge: Tennisdarling satte det hele over styr
