Skuffet Piotr: Hun tabte på serven

- Når du kommer bagud 0-40 så mange gange i egen serv, så kan du heller ikke vinde en kamp som den, menter Piotr Wozniacki

Caroline servede ikke godt nok til at slå canadieren, mener Piotr Wozniacki. Foto: Kena Betancur / AFP/Ritzau Scanpix
Caroline servede ikke godt nok til at slå canadieren, mener Piotr Wozniacki. Foto: Kena Betancur / AFP/Ritzau Scanpix

NEW YORK (Ekstra Bladet): For en sjælden gangs skyld var Piotr Wozniacki villig til at sætte ord på et nederlag i grand slam-regi.

- Caroline skal serve bedre for at vinde en kamp som den, sagde han efter nederlaget til Bianca Andreescu på 4-6, 4-6.

- Hun laver ellers mange gode ting og spiller mange fine dueller. men når du kommer bagud 0-40 så mange gange i egen serv, så kan du heller ikke vinde.

- Hun skal tænke lidt mere over, hvor hun vil serve og være klar til næste bold efter serven. Hun satsede kun på at få førsteserven i spil, og det er ikke nok til en modstander som hende. Det var ikke godt nok at tabe så mange servepartier, sagde Piotr Wozniacki.

- Det var taktikken, at hun skulle spille mest på baghånden, og bagefter prøve at få hende ud at løbe, sagde han og vendte tilbage til dagens tema, serven:

- Den anden holder sine servepartier lidt bedre i de vigtige situationer. Da Caroline har brudt tilbage til 3-3 og 4-4 i andet sæt, SKAL hun holde serv. Der skal hun finde den nødvendige energi og koncentration.

Efter sammenlagt tre kampe ved US Open uden meget forudgående kamptræning, konkluderer han med et skuldertræk:

 - Hun har spillet fornuftig tennis, men de små detaljer var ikke på plads.

Se også: Stortalent sender Caroline ud af US Open

Se også: Federer raser: - Har hørt det pis for mange gange nu

Se også: Wozniacki utilfreds: Dårlige slagtilbud

33 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere