Slår op med kæresten

Forholdet varede blot i halvandet år

Modellen Sofia Jimenez er gået fra tennisstjernen Juan Martin del Potro. Foto: Xavi Torrent/Ritzau Scanpix
Modellen Sofia Jimenez er gået fra tennisstjernen Juan Martin del Potro. Foto: Xavi Torrent/Ritzau Scanpix

Den argentinske tennisstjerne Juan Martin del Potro er igen ledig på markedet.

Det skriver Dagbladet med henvisning til det portugisiske tennismedie Bola Amarela.

Se også: Stjerne vækker opsigt: Går i seng med fans

Angiveligt er det den langtrukne coronakrise, der har været udslagsgivende for, at forholdet til den 29-årige model Sofia Jimenez ikke holdt i mere end halvandet års tid. Parret havde nemlig ikke ressourcerne til at pleje forholdet som en direkte konsekvens af coronapandemien.

- Ja, det passer, at Juan og jeg har afsluttet det. Coronatiden påvirker os alle. Det er en tid med stor usikkerhed og en tid, hvor alle får lov at tænke sig om lidt ekstra, siger Sofia Jimenez til Bola Amarela ifølge Dagbladet.

Mistede følelserne
Et forhold varer ikke evigt. Det måtte både Juan Martin del Potro og Sofia Jiminez altså sande, og ifølge sidstnævnte har bruddet været undervejs i et stykke tid.

- Han (Juan Martin del Potro, red) og jeg var allerede inde i en mærkelig periode, og for tiden er der bare ingen følelser mellem os. Vi dannede par i halvandet år, og det meste af tiden var i sammen. Nu bor jeg dog hos min mor, og det er den bedste løsning lige nu, siger hun.

Den 31-årige argentinske tennisstjerne har endnu ikke selv bekræftet bruddet, men det er ikke mange dage siden, at han lavede et langt opslag på Instagram, hvor han satte ord på en svær tid.

'Tidligere i dag ankom jeg til mit hjem efter to måneder i Miami. Selvfølgelig nyder jeg allerede at have lidt kvalitetstid derhjemme, og jeg vil forsøge at komme videre med min genoptræning her,' skrev den argentinske stjerne med henblik på, at han i øjeblikket er på vej tilbage fra en skade.

På tennisbanen lakker karrieren også mod enden for Juan Martin del Potro, der tidligere har ligget nummer tre i verden. Foto: Tony O'Brien/Ritzau Scanpix
På tennisbanen lakker karrieren også mod enden for Juan Martin del Potro, der tidligere har ligget nummer tre i verden. Foto: Tony O'Brien/Ritzau Scanpix

Lakker mod enden
Og karrieren synger måske på sidste vers for den 31-årige argentiner, der tidligere i karrieren har været med helt fremme i verdenstoppen.

I øjeblikket er Juan Martin del Potro nemlig blot placeret på en beskeden 128. plads på ATPs verdensrangliste.

Det store dyk på verdensranglisten kommer efter en lang periode fyldt med skader.

Alt det, du ikke så: Larry Bird, Scottie Pippen og Michael Jordan medvirker i større eller mindre grad i The Last Dance. Clyde Drexler, der her ses yderst til højre, er der dog ikke blevet plads til. De fire stjerner ses her efter at have vundet OL-guld i USA i 1992. Foto: Ray Stubblebine/Reuters/Ritzau Scanpix Sport og Spil Gyldne episoder udeladt i Netflix-hit

Tilbage i 2013 kørte alt ellers på skinner for argentineren. Her var han på et tidspunkt helt oppe som den tredje bedste i verden.

Samtidig vandt han en række ATP-titler og vandt den prestigefyldte US Open-turnering tilbage i 2009. Hans seneste sejr skal man tilbage til 2017 for at finde. Her nåede han til tops ved en turnering i Stokholm.

Juan Martin del Potro står noteret for 439 sejre i karrieren, mens det er blevet til 173 nederlag.

Nu er han så samtidig ledig på markedet, hvad angår kærlighedslivet.

Se også: Tennis-babe i chok: Fan byder 500.000 for date