Slipper for Serena: God Wimbledon-chance for Wozniacki

Caroline Wozniacki skal i første kamp møde Zheng Saisai i Wimbledon. Kvartfinalen kan byde på Simona Halep

Til Wimbledon kan Caroline Wozniacki først stå over for Serena Williams i en eventuel finale. (Foto: AP)
Til Wimbledon kan Caroline Wozniacki først stå over for Serena Williams i en eventuel finale. (Foto: AP)

Caroline Wozniacki, som i øjeblikket pudser græsformen af i Eastbourne, fik en fin lodtrækning til årets Wimbledon.

I første runde skal hun op mod den 21-årige kineser Zheng Saisai, der er nummer 65 på verdensranglisten. Saisai har leveret sine bedste resultater i double, har ingen WTA-titler på sit cv i single og har endnu til gode at stå over for den danske tennisdarling.

I anden runde skal Wozniacki, såfremt hun vinder over Saisai, møde vinderen af det rent tjekkiske opgør mellem Katerina Siniakova og Denisa Allertova.

Mens Camila Giorgi formentlig vinder i en eventuel tredje runde - her fører den 23-årige italiener faktisk 2-1 i interne opgør.

Samtidig sendte lodtrækningen den femteseedede dansker i modsatte halvdel af favoritten Serena Williams og den tidligere russiske vinder Maria Sharapova.

Se også: Caroline glad for sine returneringer

Til gengæld er danskeren i halvdel med den forsvarende mester Petra Kvitova og rumæneren Simona Halep.

Skulle danskeren nå til kvartfinalen, kan hun for første gang møde en højere seedet spiller, da hun her kan støde ind i tredjeseedede Simona Halep.

Et andet spændende aspekt af lodtrækning var, at Serena Williams og storesøster Venus Williams kan ramle ind i hinanden allerede i fjerde runde - søstrene står noteret for fem Wimbledon-titler hver.

Caroline Wozniacki bedste præstation som senior i Wimbledon er fjerde rundt, hvilket hun har nået i 2009, 2010, 2011 samt i fjor.

Se også: Glad Caroline: Altid sjovt mod Svetlana

Hos herrerne fik både den forsvarende mester Novak Djokovic samt hjemmebanefavoritten Andy Murray svære lodtrækninger.

Den førsteseedede serber møder i første runde Philipp Kohlschreiber, mens anden runde byder på vinderen af Jarkko Nieminen og Wimbledon-mesteren fra 2001, Lleyton Hewitt. I semfinalen venter formentlig French Open-mesteren Stanislas Wawrinka.

For Andy Murray går vejen til finalen gennem Jo-Wilfried Tsonga, Rafael Nadal og Roger Federer.

Hiøjdepunkter fra Eastbourne: Se Wozniacki knække Petkovic

25 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere