Slog Wozniacki i finale: Her er hemmeligheden

Der var en årsag til Angelique Kerbers sejr mod Caroline Wozniacki - hun har fået hjælp af stjernerne Steffi Graf og Andre Agassi

Angelique Kerber havde hemmelig hjælp fra Steffi Graf og Andre Agassi op til turneringen, hvor hun slog Caroline Wozniacki i finalen (Foto: AP)
Angelique Kerber havde hemmelig hjælp fra Steffi Graf og Andre Agassi op til turneringen, hvor hun slog Caroline Wozniacki i finalen (Foto: AP)

Søndag blev det til sejr over Caroline Wozniacki i WTA-turneringen i Stuttgart, og ugen før vandt hun turneringen i Charleston.

Den 27-årige tysker Angelique Kerber har ramt topformen dette forår, og nu dukker en mulig årsag frem.

Kerber har nemlig i al hemmelighed trænet med den tidligere tyske storspiller Steffi Graf og hendes lige så berømte mand Andre Agassi - to af verdens bedste spillere i 90'erne og 00'erne.

- Energien fra Steffi og Andre har været god for mig. Jeg har talt meget med Steffi. Hvad hun sagde, vil jeg kun fortælle, hvis jeg vinder en Grand Slam, siger Kerber til Bild.

Se også: Skuffet Wozniacki efter finale-nederlag i Stuttgart

Det kan imidlertid snart ske, for Kerber er nu blandt favoritterne, når French Open sættes i gang 24. maj.

- Når jeg spiller optimalt, så er det muligt at realisere min drøm om en Grand Slam-sejr, siger Kerber.

Kerbers træner, Torben Beltz, roser også samarbejdet med Graf og Agassi.

Se også: Wozniacki: Jeg elsker de lange maratonkampe

- Angelique gennemførte adskillige 90-minutter-træninger med Steffi, og bare 20 minutter med hende er så intenst som to timer med andre, siger Beltz.

Kerber ligger pt nummer 13 på verdensranglisten, mens hun er nummer syv på årslisten - den såkaldte 'Road to Singapore'.

Wozniacki vandt trods alt kampens duel mod Kerber:

43 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere